Om genstanden
Basnæs ved Skjelskør den 9 Juni 1864.
Kjære Frøken Ørsted!
Allerede har jeg været et Par Dage paa Landet, men intet Arbeide er begyndt, det haabede jeg vilde komme herude; altid naar jeg var paa Basnæs fik jeg ellers Meget bestilt. Sindet er endnu ikke dertil. Vel er det som den Uro der i Kjøbenhavn ideligt drev mig om og kun forundte mig Hvile foran en Avis, der endnu fik Tankerne til at flyve mere angstfyldte om, her begyndte at fordufte; men fra Dag til Dag er dog: ”hvad mon Posten bringer” og ude paa Landet hører man det først Dagen efter at Folk i Byen vide Beskeed. Først herude saae jeg igjen den grønne Skov, jeg blev ganske veemodig ved at see Kodriver og Gjøge urter i det grønne Græs; jeg havde under Vinterens Tryk og tunge Dage aldeles glemt og opgivet Foraaret og nu hilsede det paa mig uforandret og fornøiet, som om der Intet var iveien. Jeg sidder igjen i min Stue og seer ud mellem de blomstrende Æbletræer, seer den aabne Strand, Solen skinner varmt, Alt kunde være saa godt - men Menneskene vilde det ikke. Vort kjære velsignede Danmark hvad har det lidt! hvad mon endnu venter det og os. Jeg kan ikke være glad, ikke komme til Ro og uden det vil jeg ikke kunde levere nogen Digtning. Det har nu heller ikke stort at betyde, men kun:
"Danmark blomstrende groe!"
Fra Bjørnstjerne Bjørnson fik jeg igaar et ildfuldt, dybtfølende Brev; hans Hjerte bløder med vort, hans Tanker er levende og trofast hos osiJdet norske Folk føler ret Slægtskabet med det Danske! - Med Viggo Drewsen gaaer det noget bedre, men det vil være et Tab og Savn for ham og hans Moder at deres hjælpsomme Vært, Bylow, som jeg hører, ikke faaer Lov nu at vende tilbage til Slesvig. Jonas Collin reiste i Løverdags med 60 Pund Oppakning paa Ryggen; hans Forældre have allerede Brev fra ham, han er meget tilfreds.
Dette mit lille Brev finder vel Dem og Deres Moder endnu i Kjøbenhavn, jeg veed at De vil paa Landet, men det er mig ikke klart om det er nord eller syd, men paa Øen bliver det jo. Professer Scharlings ere vel nu ude paa deres Sommersted? bring dem min Hilsen. En Deel reactionære Pjecer ere jo komne ud, hvad skulle de føre til! - Snart er Vaabenhvilen endt, vore Skibe flyve ud, eller Terningerne ere rullede paa det grønne Bord, om hvilke de stridende Magter sidde.
"Gud maa raade for Lykken! II
O gid at vi dog endnu leve i Miraklernes tid, men tør jeg tvivle, Verdens det Hele er jo et eneste stort Mirakel.
Glæd mig med et lille Brev, mit i Dag er knap et grønt Straa, jeg har Intet at fortælle, Intet at meddele, og mit eneste lille Vers er:
Hvad der skal skee det skeer,
Græd Du end Blod!
Men hvor Du selv ei længer endnu seer,
Husk: Gud vil altid, kun det Bedste skeer!.
--
Hjertelige Hilsener til Deres Fru Moder.
Deres hengivne, ærbødige
H.C. Andersen
