Om genstanden
Kjøbenhavn den 17 December 1867.
Kjære Hr Biskop Engelstoft!
Med hver Dag som gaaer varmer det mere op i mit Hjerte, Erindringen om de deilige Festdage i den kjære Fødeby fylde og løfte mig. Derovre var jeg aldeles overvældet, betaget, ja legemlig træt! nu lyser al den Godhed man viiste mig, al den forunderlige Tid, hele det Usædvanlige, maaskee Høidepunktet i mit Livs Lykke, saa deiligt og stort for mig. Tak for det Meget De og Deres Hustru bidrog dertil, det lykkelige Hjem De aabnede mig. Bring mine mange Venner min taknemlige Hilsen; selv skriver j eg i Ugens løb til Borgernester Mourier og til den kjære Etatsraad Koch. Igaar sendte jeg mit Portræt med Hilsen til Hr Schmidt, Chefen for Borger-Choret, hvem jeg, før Afreisen ikke fik sagt Goddag. Mine Digte har jeg sendt til Overlærer Strøm, jeg vil haabe de ere komne i hans Hænder, jeg vidste ikke hans Adresse, veed ikke he_ler ret hans Embeds-Stilling. Vær saa venlig at gjøre mig opmærksom paa om der endnu er Nogen glemt jeg burde bringe min Tak. Jeg var strax i Fredags hos Kongen, der modtog mig, som altid, saa hjerteligt og naadigt; han sagde at han og hans Familie havde tænkt paa mig og talt om mig paa min Festdag. Hvor er' han dog ædel og hjertensgod. Jeg sender snart de belovede Portrætkort, men har dem endnu ikke i Dag. Vinteren tager til, jeg opgiver at tage paa Landet, man venter mig paa Basnæs, men jeg har endnu jevnlig Tandpine og en Deel Gigt i Ryggen, det er derfor klogest at blive i Ro til Sneen smelter og Foraars Solen skinner. Glæd mig ved Lejlighed med et lille Brev og send hele Deres Omgivelse min hjertelige Hilsen.
Deres taknemlig hengivne
H.C. Andersen.
