Om genstanden
Kjøbenhavn 1s te December 1870
Kjære Hr Boye!
Tak for begge Deres venlige Breve, jeg haaber at faae eet endnu naar De
har læst Lykke- Peer. Jeg skrev ikke .. Deres Navn foran i Bogen, da jeg
tro er at man ikke tør skrive ind i hvad man sender under Krydsbaand.
Mange have sagt mig Tak for denne Digtning, kun Bladene tie, paa
Fædrelandet nær; der har en ung Mand Winkel Horn, leveret sin Mening,
der slet ikke er min, han gaaer ud fra at det er aldeles feil at Lykke
Peer døer, at det er en tilfældig Ulykke, jeg mener det er hans høieste
Maal af Lykke og den vilde jeg just. Anmelderne er imidlertid høflig,
saaledes som man fortæller at Russerne ere naar de vil prygle deres
Præst, de kysse ham først paa / Haanden, saa s1aae de ti1 og derpaa
faaer han igjen et Haandkys. Maleren Læssøe er ogsaa trådt op som
Forfatter, har De læst hans Bog, der er flere Skildringer som have
tiltalt mig ogsaa. Carl Andersen har bragt en ny Digtsamling, den høre
vist til det Bedste fra hans Haand; Thomas Lange har givet en ny
Fortælling Aaen og Havet. Jeg har læst den og glædet mig over flere
fortræffelige Natur og Menneske-Skildringer. Der er en sandselig Gløden,
et Blodets Fyrværkeri i denne Digtning, men man føler sig betagen ved
Mørket som følger derpaa, der er Sandhed, men ikke Opløftelse og
Forsoning. Bogen tyder paa stor Begavelse. Julelitteraturen skyder
saaledes frodig frem; jeg bringer endnu til den en ny Udgave af de
senere Eventyr og Historier med Billeder af Frølich. Vinteren / selv er
allerede optraadt, igaar Faldt den første Snee og imorges vare mine
Ruder med Iisblomster, Dog bedre var ikke Veiret ifjor nede i
Sydfrankrige, hvor jeg da opholdt mig. Fra Kneppelhout og Brandtes har
jeg ikke hørt i mange Tider og kan saaledes ikke melde Noget fra
Holland. Deres Moder mødte jeg forleden Dag paa Østergade, hun saa vel
og glad ud, hils hende igjen fra mig, ligesaa Frøken Gynter og har jeg
i Gaderne selv Venner, da bring ogsaa disse en Hilsen
fra Deres hengivne
H.C. Andersen
