Om genstanden
Kjøbenhavn 15 December 1852.
Kjære Jonna!
I dette Øieblik fik jeg Dit hjertelige, velsignede Brev, tak derfor! Det er mig en Trang strax at skrive, og da Din Fader overrasker Eder derude med sit Besøg, maa han have et Par Ord med, de have dog altid lidt stærkere Klang end kun bragte med Læberne. -'
"Under Piletræet" har tiltalt Dig, jeg ventede det, der har jeg ogsaa begravet en heel Hjerte-Sum, og den er min, og ikke Verdens, denne faaer kun Spøgeriet af den. Ingemanns Roman har især tiltalt mig i de to første Dele, der er meget Sandt og Digterisk i den Bog. Den gamle Professor er livagtig Weyse, og i Anton seer jeg Elementer fra mig selv. Jeg længes tidt og inderligt efter Eder Alle, lille Rigmor med! ak gid at det blev mueligt I Alle kunde komme her til den 6te Januar. Du vil finde at Einard meget har udviklet sig i den sidste Tid, han er meget mere meddelelig. Høedt virker betydeligt ind paa Theodor i Smag og Meening, han sætter ham særdeles høit. Harald er en pudsig begavet, adspredt Natur, som de godmodigt drille. Viggo bliver mere og mere klog og har Indflydelse paa Dag-Bladet. Din Bedstefaders Humeur synes mig, Gud skee Lov, godt, han kan især være elskværdig om Aftenen, naar man har ham alene.- Tante Louise søger at erstatte Din Moder i venligt Sind mod mig, og lille Agnete er virkelig moersom. - Hos Eduards gaaer det kun langsomt, men fremad, med lille Mimi; imellem har Eduard sin colossale Hovedpine. Ved Hoved vag ten kommer jeg næsten aldrig--, men vi sees glade i Amaliegade; Hjalmar er blevet høfligere end jeg har fundet ham at være siden han blev Student. Til Juletræet paa Christinelund skal jeg nok klippe Noget og sende i næste Uge. Hils Stampe, Elisa og Janina og beed Din Moder skrive mig til og lad det ikke ligge Dig for tungt :paa Hjertet at Din Moder er borte fra os ivel ere vi Egoister, men vi ere jo billige Mennesker. Rimeigviis kommer din Fader til "Festen" og bringer os da gode Hilsener fra Dig og den unge Herre, som vi vente paa! Hjerteligst
H.C. Andersen.
ihast!
