Om genstanden
Kjære Andersen
Det har glædet mig, at Deres ”Mulat” har fundet venlig Paaskjønnelse af Publicum. Jeg har nu atter ladet denne livlige Digtning træde frem for mig og den tiltalte mig endnu mer ved Læsningen, end da jeg hørte den. Den Scene, hvor Mulaten skal documentere for Danmarne, at han har Aand og Dannelse og falder ind i Æsthetiken har jeg nok allerede før gjort Dem nogle Indvendinger imod; Planterens La Rebellieres Billede er mig ogsaa for totalt ført, næsten uden al Nuance af Menneskelighed; forresten har baade Charactererne Situationerne og den hele Composition med en stigende Interesse holdt mig i Aande, og jeg takker Dem ret hjerteligt for denne Nydelse. De stærke glødende tropsike Farver, hvormed De her har skildret baade Menneskesjælen og Naturen udgjør i mine Tanker Digtets meest poetiske Fortrin, det er et translatlantisk Malerie, med en sand og herlig Colorit. Af Figurerne have begge de qvindelige Billeder især tilalt mig. I Skyggepartiet staaer Palémes vilde Skikkelse mig særdeles interessant og salvatorrosask (s:v:v:) Den hjertelige Sang om Bønderne og den døde Konge skal De ogsaa have Tak for: Lad mig nu vide hvad De lever i fremdeles! Her i vor Klosterstilhed er der intet Nyt uden Chr. Vilsters Grav; om Værdigheden til hans Plads strides der nu, som jeg hører, ret skaanselssløst af maskerede Folk mod umaskeerte – en Methode, vhorved Friheden myrder Ligheden og som mig synes en sand Liberalismus burde bandlyse. De anonyme Overfald paa Rumohr og Hagen hører til samme Krigsmethode, som Sandhedens frie og kjækkke Venner først skulde afskaffe.
Om mig selv og min Virksomhed har jeg denne Gang Intet at meddele. – Hjertelig Hilsen fra min Kone. Hun har ligeledes med megen Intersse læst ”Mulatten”, hvis 3 sidste Acter især tiltalte hende. Og nu lev vel og rør Vignerne rask i den Huuslige Luftning! Tænker De paa en Udenlandsreise eller føler De Dem nu bedre hjemme i Hjemmet? Tegner det ikke til Fred engang mellem det nye og gamle Danmark eller skal vi nu alle hænges et sna efter Ancienniteten.
Deres hjertelig hengivne
Ingemann
Sorøe d 16de Febr 1840
S.T.
Hr. H: C: Andersen
I Kjøbenhavn
Hotel du Nord
Frit
