Brev fra H.C. Andersen til Helene Balling (26/04-1846)

Rom den 26 April 1846

Kjære Fru Balling!

De og Deres maa dog høre lidt fra mig fra den gamle, evige Verdensby! ja
her er jeg og det for tredie Gang, det er næsten Synd at ikke Andre
kunne nyde dette Gode, denne Lykke! jeg kom her den sidste Marts Klokken
10 om Formiddagen; Klokken klang, Munkene gik Prosessioner, Folket sang
og spillede Morra, det var, som om jeg havde været en Dag borte! den
gamle Opvarter Aurelio, der hvor jeg plejede at spise sprang i Veiret
med ti, tolv Talerkner ..da han saa mig og raabte tertia vice!.tabte]
dog ikke Balancen; jeg har atter her faaet Velsignelse - Paaskeedag, [ja
et].Belysning og Girandola, ja –[lig].været syg, meget angrebet,
ligget.tænk Dem mig ligge og det i en fra her graserer Feber og Bylder,
jeg venter at faae det sidste, det er en Pine [jeg laae] da ogsaa i
Afmagt; men nu er jeg [vel] gaaer ud og reiser om fire Dage til [Neapel]
men De har endnu ikke hørt hvorledes [jeg] er kommet her til Rom, mit
sidste Brev [fik] De fra Wien, veed altsaa hvorledes jeg gj[orte] hele
Tydskland, hos Fyrsterne, Adelen, K[unstnerne] & er blevet hjertelig
modtaget; De veed jeg var ogsaa ved Hoffet i Wien, talte med Keiser
Frandss Enke og flere høie Personer, ja ved Afskeden jeg til en
Erindring fra Erkehertuginde Sophia, tilkommende Keiserinde af Østrig en
smagfuld Brystnaal. - Jeg reiste den 18 fra Wien Triest og tog Veien ad
Jernbanen til-.Grätz; det er een af de dristigste jeg kjender, den
gaaer, som de fleste andre lige udad, men maa for de mange høie Bjerge
følge en Flod og snoer sig da i stærke og korte Krumninger og det i en
Grad, som jeg aldrig troede, at en Jernbane kunde det. Vi vare over 50
Vogne./ kjedede sammen og vi fløi, som Fugle afsted i hele Cirkler mange
Mile, jeg ventede rigtignok hvert Øieblik at vi skulde komme af
Skinnerne og da blive slyngede fra Bjergene ned i den brusende Flod, men
det gik meget godt. I Triest blev jeg fire Dage og ogsaa her fandt jeg
saa mange Venner af mine Skrifter at jeg var som hjemme; hver Middag i
Selskab, hver Aften ført i Theatret, selv Gouverneuren indbød mig til
sin [Besøgs] Kreds og i Bladene mældtes min Ankomst. I en smuk
stjerneklar [Aften] seilede jeg over Adriaterhavet til Anco[na] her var
det deiligste Sommerveir, Træerne [havde] Blomster, Kornet var høit paa
Markerne [Bje]rgene vare skinnende hvide af Snee [I Selskaab] med en
ungarisk Adelsmand, og en [Grev] Paar fra Wien tog jeg Veturin og vi
reiste [i] fem Dage gjennem de eensomme Appeniner, sov i meget
interessante afsides [Verts]huse, kjørte forbi Afgrunde og havde
[flyv]ende Skytaager om os, til vi vare hin Side Bjergene, da blomstrede
Alt endnu smukkere og saa var vi i Rom; hvor man forlangte for et usselt
Værelse 30 Rbdlr dansk for 14 Dage, thi Paasken stod paa og Byen var
fuld af Fremmede. - Den bekjendte Avis ”Algemeine Zeitung" der udkommer
i Augsburg, omtaler ogsaa denne uhyre Masse Fremmede her dette Aar, og
af denne Mængde nævner den kun ved Navn tre, den ene den østeriske
Minister fra Florentz, den anden en berømt Reisende og – tænk Dem ”den
danske Digter H.C. Andersen.” Jeg blev virkelig ganske overrasket ved
at see den /Fremhævelse; sligt har jeg ikke kunne troe, at af flere
Tusinde, naar 3 nævnes i Rom, man da tager mig med; ja det gaaer
underligt til i Verden. - Jeg længes virkelig meget efter at høre fra
Dem, Deres Moder og Søster, det var nydeligt om jeg i Neapel fik et
langt, tæt skrevet Brevet, under mit Navn adresseret til den danske
Konsul Fleischer, i det mindste send en lille tætskrevet Seddel til
Collin, saa lægger han den inden i eet af sine Breve. - Det morer mig
meget at skrive Dem til, jeg veed de tre kjære Veninder i det lille Huus
i Laxegade, [læse dette med] en med Deeltagelse, at De [tænke paa
mig].hils dog den gode Stub og siig [mig han hører] om al min Lykke og
Hæder ude. Hils Lund, men beed Deres Moder heller Søsteren, og naar der
skrives til... flyver min Hilsen med; nu seer .... Neapel Keiserinden. -
Her er i Rom p[asseret en] Ulykke. To tydske Damer, Moder og D[atter gik
i] Paasken hjem fra Peterskirken og [op ad den spanske] Trappe, denne er
her i Rom, af Steen ...steil, Moderen taber Balancen og falder
[tilbage].paa Datteren, denne døer paa Stedet og er ved Faldet i den
Grad rystet paa Hj[ernen] at hun endnu intet veed; fremmede ty[dske]
Damer, der ikke kjende hende, skiftes til at vaage over den Ulykkelige,
der i den sidste [Tid] idelig spørge til Datteren, som nu længe har
været begravet, om hun ligger godt, hun troer hun ligger til Sengs; om
hun ikke fryser! – det er grueligt at høre paa og Ingen tør sige at
Datteren har nu været snart 14 Dage i Jorden.

Jeg boer sammen med Grev Paar, der hører til een af de første Familier i
Wien, vi reise sammen til Wien, vor Veturin er alt taget og den _2den
_Mai sove vi i Værtshuset i Terrazina da skal jeg nok synge Diavolo,
Djævolal - Frøken Kjærulf og Larsen reiste forleden hjemad og 10 Dage
efter Professor _Clausen. _Min Geburtsdag feirede de Svenske og Danske
her! - Jeg seer af et Portræt her at Mad- Caci Corci har sunget her i
Rom paa Theater Caprania, der er en Opera af _fjerde _Rang, en sand
Skarnfjerding. De første Theatre her ere Apollo og Vallle, saa kommer
Alibert Vethestesia og Capranica -

(margin side 2:)

Tusinde....................... Frøken Sannes Malle &

(margin side 3:)

Nu lev vel! tænk venlig paa Deres inderlig hengivne H.C.AndersE (udskrift:)

Velædle

Fru_ Balling_ født Næboe
Laxegaden No 220 anden Sal.
i
Kjøbenhavn
anbefales!