Brev fra H.C. Andersen til Louise Collin (06/03-1836)

Museum Odense

Brev fra H.C. Andersen til Louise Collin (06/03-1836)

Inventarnummer
HCA/VI-91-0011

Om genstanden

VI-91 0011

Kjøbenhavn den 6 Marts 1836

Emil fortalte mig igaar at Theodor var syg! jeg har skrevet ham et lille Epistel til, vil De besørge det og lade mig vide hvorledes det er med ham. Min Feber er forbi, men min Hovedpine vedbliver og med Hosten er det maadeligt, jeg bruger nu KampherMixtur, Gud veed om jeg slipper for Igler; Emil talte derom igaar, men sagde det var bedst at see an hvad Virkning Mixturen gjorte. I Dag har han lovet at komme tidlig til mig, men gaae ud, kan jeg neppe i Dag. Jeg længes saa meget efter dem Allesammen! De ere Alle selv Skyld i at jeg betragter Hjemmet hos dem, som mit Hjem og saa er det jo ret naturligt at jeg længes derefter. Tak for Hauchs Digtninger. Vil De ikke give mit Bud:

”Jaqueline af Holland, eller ogsaa
”Bødelen i Bern!”

Jeg kan ikke ret bestille noget uden at læse og jeg er saa uhyre eensom. Solen skinner saa smukt i Dag, det ordentligt piner mig, jeg havde saa stor Lyst at / komme ud! – Hils Lind fra mig! Moderen og Søsteren og skulde den kjære Fader i Dag sige: naa, er Digteren paa Banen, saa siig, endnu ikke, men han arbeider derpaa! imorgen vilde jeg saa inderlig gjerne hen til Dem, skjøndt jeg tør nok neppe komme til Middagsmaden.

deres af Hjertet hengivne
H.C. Andersen.

E.S.
Det er ogsaa ærgerligt, hvortidt jeg dog er syg i denne Vinter!

[Bøddelen i Bern af J. F. Cooper, 1834]

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Rytmisk dans

Statuette

Rytmisk dans

1915

Oplev vores museer

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.