Brev fra H.C. Andersen til Louise Collin (03/08-1839)

VI-91-0021

Brevforside: 32
Frøken Louise v. Collin
Ad: Dem Herrn Polizei-Gerichts-Assessor
A. v. Drevsen aus Copenhagen
Frei bis Ems in Braunschweig, poste restante.

Kjøbenhavn de 3 August 1839

Mit tredie Brev til Udlandet skulde være til Drevsen, det var min Bestemmelse, thi han er lidt i min Tanke, dog faaer han ikke dette, i dag er det Deres, o, at jeg kunde sig din, min kjære, elskede Søsters Geburts Dag; enhver Time paa den være kun Tanke hos hende. Jeg holder af Dem som – nei, som Lind kan jeg ikke sige, men, som Brødrene! O Gud jeg har Taarer i det jeg skriver det! lee ikke af min Blødhed, skjønt De, som De siger kjender mig ind i Hjertets dybeste Folder, kunde der dog være eet og andet at læse, i en anden Verden der skal De ret erkjende hvad De har i mig – og dog – dog har De skrevet et par Ord om mig til faderen: ”Ude af Øie osv”, - ”det er sandelig ikke hendes Spøg!” sagde han. Det var ikke søsterligt! jeg som – ret holder af Dem. Dog bliv ikke forskrækket om jeg taler for varmt, tænk: ”Det er min Fødselsdag, derfor er han saa galant!” I forgaars var jeg i Slagelse og vilde gaae til Sorø hvor man ventee mig, men jeg fik en Længsel efter Hjemmet og i det jeg skulde indskrives til Sorø, sagde jeg: til Kjøbenhavn” og saa kom jeg til Kjøbenhavn. Igaar læste Deres Fader for mig stykker af Brevene. Der stod i eet, om et Sammentræf dDe havde med en Familie fra Gotha, De hørte dennes Kjærlighed til Forfatteren af ”nur ein Geiger; og at De og Søsteren havde ”gjort sig til af at kjende Andersen”; - nei, jeg er ikke forfængelig, i det mindste ikke i en ond Grad, den Glæde jeg følte herved var reen og elskelig, jeg blev bevæget, følte mig lykkelig, fordi De, ude havde glædet Dem over Broderen. Ja ”Broderen”, havde Ingeborg skrevet. Kys hende kjærlig den eiegode Søster. eg hørte ogsaa at Fru Heiberg læste i Ems paa sin Rolle i Mulatten, det smigrede mig at jeg da saaledes var i hendes Tanke, det var vist herfra, den menneskelige Følelse betog mig, jeg vurdrede hendes store Talent, saaledes, som jeg altid skulde det, ønskede at være yndet af hende, som hun er beundret af mig. Siig hende det. Hos Eduard spiiste jeg igaar og vi talte om Mathias Bog [eller Boye], og hans første tiltale til Theodor, ogsaa Jette har han nævnt, jeg paa samme maade: ”Dit forbandede asen, har du ikke Tykmælk!” Hun begriber imidlertid det intime heri og – er , som altid elskværdig; Lind talte jeg ogsaa med igaar og naturligviis om Dem; han savner Dem meget – dog han faaer jo Breve – han beklagede, og er elsket af Dem. Hvor man dog i denne Verden kan eie meget og dog beklage. Han elsker Dem oprigtig og derfor ynder Broderen ham, ja vist nok mere, end han ynder mig. Det lille Danmark har givet ham mere, end Europa formaaer at skjænke Digteren. Om nogle Uger kommer De hjem, ingen ventere mere de Hjemkomne, end jeg og dog, hvor fatig vil jeg staae ved Hjemkomst. Dem Alle flyve Søsteren om Halsen – dog / jeg faaer et Haandtryk, nogle smuler fra den Riges Bord og Drevsen – ja han vil maaske komme mig imøde næsten, som han kommer de Andre. Hos Søstrene bliver jeg ved den Leilighed knap en Fætter. Dog vær ikke bange! jeg hører Alt Ingeborg sige: Gud forbarm sig, han vil have et Kys!” – ja vist, det er det! siger Louise og gjør kloge Øine. nei, nei! det er min Brevstiil, Tankerne gaaer saa hurtigt fra Hjertet ud af Pennen at de ei have Tid til at svales, som sig hør og bør hos skikkelige Nordboer. – Til Middag i Dag var Lind, Jette og Eduard, samt jeg naturligviis til Bords i Amaliegade; vi drak Louises Skaal. I Dag har vist Heiberg givet Champagne!, sagde Eduard, nei, en Vise sagde jeg, og Drewsen, Champagene!” Hvo har nu ret? Rimeligviis Eduard. I Deres sidste Brev var ellers ingen Hilsen til mig. Ingen! ”Ude af Øie, ude af Sind!” – Vil de faae at vide hvilken Farve sædvanligviis Rhinen har. Om den berømte Weis har Ret, eller det ubeydelige Menneske Andersen, der siger Rhinen har grønt, klart Vand, som Havet. – Uh, nu bliver jeg ærgerlig og det er jo Geburtsdag! Sahlerz kom imorges, jeg var strax hos ham, han fortalte mig om mine Kjære. Han er særdeles indtaget i alle tre. I Paris traf han Arnesen, der ikke synes at more sig! – Heibergs fortalte han mig også om.

Kjøbenh. 6 august 1839.

”Ja Gud veed om Brev nu træffer Dem i Ems!” siger Faderen; jeg troer nu De har været saa snilde, dersom De er afreist, at sige paa Posthuset, der og der sendes Breve hen, hvis disse kommer efter afreisen og altsaa, lad dette Epistel flyve afsted. Jeg har nu læst Hertzs ny Bog: Stemninger og Tilstande, den har et stort Parti imod sig, jeg er for den, Charactererne ere fortræffelige, de indstrøede Anectoder høist morsomme, men hvad jeg synes bedst om er det Poletiske, kun tillægger han Liunge for stor Indflydelse og viser ham for hundeagtig Behandling. Ligeledes fordærver han Hovedpersonen ved nogle uanstændige Tanker, som ikke kan udspringe hos denne, men have siddet i Bladet paa Digteren og ere fremtraadte ved det af denne selv dannede Malerie. Lidt kortere kunde Bogen ogsaa være, men den er og bliver mellem de bedre Ting af Hertz, Folk maa saa sige hvad de vil! – Her har nogle tumultuariske Optrin i Byen. En Major, Garvermester Eberlin, havde ved Vaabenøvelserne i den Grad opirret sine Kammerater, at de paa Tilbageveien, gjennem Christianshavn til midt paa Kjobmagergade forfulgte ham, skjøndt han var til Hest, holde denne i Halen, insulterede ham, der fløi Stene og Snavs. De fleste Blade falder over Ørsted, fordi han, som De / vel veed, fik hos Kongen 300 Rdlr til sig og ham André, som reiste til Gotheorg. ”Paa Veien mellem Götheborg og Helsingborg har Finantzerne tabt 300 Rdlr; den redelige Finder osv” – Følgende nye Opera kan De vente her hjemme, denne kommende Vinter. Parykmageren. Theaterdirectionen i - . Norma. Instrumentmageren i Wien. Actæon. Polichenella. Bryggeren i Preston, og De Tretten. Men jeg tør ikke skrive mere Deres Moder bad mig igaar om en Plads her i Brevet, for hende, hun skulde nemlig sige nogle Ord til den gode Datter Ingeborg, det er vel om Syltning tænker jeg, eller om Børne-Tøi. Jeg maa altsaa sige Lev vel! Hils Deres Søster, som nu maa og skal komme hjem med en god Hals! Hils Drevsen tidt og mange Gange og glem ikke at bestige Brocken, see Baumanns Hule, Rosstrappe, komme ind i Rammelsberg og hvis de bliver en Dag i Blankenburg da spadsere udenfor Byen til Ruinen Felsenstein. Kommer De til Berlin, da forsøm for Alting ikke Gropius. Beed Drevsen om han i Berlin vil opsøge Kriminaldirector Dr Hilzig og faae, dersom denne har afbenyttet, ellers ikke, to Breve Chamisso har skrevet til mig og som Hilzig har laant til at lade trykke, det er den bedste Leilighed for mig til sikkert at faae dem tilbage, ellers haster det ikke – dog Drevsen kan gjøre hvad han vil, kun det beder jeg ham om, at faae at vide naar Chamissos Levnet og Breve komme ud, samt om Digteren Gaudy er kommet hjem fra Italien. Men nu maa jeg holde op ellers faaer jo Konen ingen Plads. Fra Børnene hjemme skal jeg hilse [her har seglet fjernet skriften] kom nu snart!

Broderen.

[Herefter fortsætter Fru Collin brevet stilet til Ingeborg]