Brev fra H.C. Andersen til Louise Collin (20/06-1840)

VI-91-0025

Til Frøken Louise Collin!

Nysø den 20 Juli 1840 [fejlskrivning for juni - H.C. Andersen var på Nysø 4.-24. juni. 20. juli var han i Kbh.]

Tak for de søsterlige Ord, De var saa kjærlig at ville tilføie i Moderens Brev, jeg blev ret glad derover! Christian Wulff og jete har jeg bragt Deres Hilsener og de takke meget! Christian tilføiede, jeg sætter just megen Priis paa en Hilsen fra Louise Collin! I denne Morgenstund havde jeg en suur Morgen, Baronen vilde nemlig læse et lile Digt for mig han havde skrevet, men før vi kom til dette var der saamange andre, der nok kunne taales at høres, at den hele Forelæsning varede i to Timer, de flygtede Alle! og hvad der ar det værste, hvert Digt havde han sat i Musik og det for fem Stemmer og nu maattte jeg høre hver enkelt Stemme, som han slet ikke kunde. Baronessen sagde: Gud hvor jeg under Dem det! saadan skulde alle Digtere i Skole! og det sagde hun og lod ham høre. Han er ellers mageløs godmodig. Thorvaldsen er saa henrykt over de spanske Dandsere, han siger at han ikke i mange Tider har seet saa deilig Dands! dette Skue hargivet ham Idee til hans sidste Basreliefs herude, en dandsende Faun, og / en Bacchantinde! Nu har han begyndt et nyt Basrelief Amor og Hymen. De fortæller mig at De og Ingeborg længe delibererede om De skulde skrive eller ei, og det som virkede benægtende var at jeg vilde vise Deres Breve til Andre! See det har jeg nu, fordi jeg i den collinske Slægt viser Breve fra mine offentlige Bekjendtskaber. Jeg takker imidlertid, for den gode Villie, som hos Dem, er bleven til moden Frugt, nemlig en smuk Drueklasse i Moderens Guirlande. Tak Deres Søster for hendes gode Villie og siig at jeg har mere, end Villie, til at erkjende det Smukke og Gode hos Harald! Jeg sender hende to Hilsener, som hun kan dele med ham. Lind kommer til Frederiksborg ved Korningen? Tager De med? Vi læste Ceremoniellet herude, det var meget comiskt, Fædrelandets Bemærkning derover syntes mig anske pussig. Hvorledes lever og tumler sig Theodore. Siig til ham at han er en net Een og det i dobbelt Betydning, først, som han veed, som ung velklædt Mandfolk, dernæst i ond Betydning, fordi han ike engang sender mig en Hilsen gjennem Moderens Brev. Hvor Satan skal jeg vide naar De skriver! hører jeg er hans Udraab. Jeg glæder mig meget til snart at see Dem, det første Møde [indskudt: da ??] efter selv en lille Reise, er som Passions Blomsternes Aabning, men det milde ansigt blomstre sjeldent mod mig saa længe, som denne Blomst dog er aaben.

Broderen.

[tilføjet i ventre margin: i stor hast!]