Brev fra H.C. Andersen til Louise Lind (16/12-1845)

VI-92-0004


Oldenburg 16 Decemb. 1845

Til Fru Louise Lind født Collin.

See her er jeg! god Dag! god Dag Allesammen! hvad siger Anna? Hvorledes lever lille Ingeborg? Ja Svar herpaa faaer jeg først om flere Uger maaskee? Flere Uger ere allerede gaaet siden jeg fik Brev fra Hjemmet, jeg er ganske længselsfuld! dog derom har jeg skreveti Brevet til Deres Fader, nu kommer Julen, nu pynter De maaske allerede Juletræet, eller i det mindste tænker derpaa. Gud veed hvor jeg skal holde min Juul; det bliver i Berlin, men hvor? Jeg frygter næsten at Jenny Lind ikke er der i disse Dage; jeg seer af det Bev fra Weimar at hun har hos mine kjære Venner, at hun i Leipzig vil synge i Gewanthaus og dernæst træde op i nogle Operaer! - Jeg havde tænkt at spise Julegrød med hende. Hun er særdeles afholdt og beundret i hele Tydskland; man taler overalt med Begeistring om hende. Den Historie jeg i Kjøbenhavn fortalte Dem, eller Deres Søster, om den Doctor i Hamborg der elskede hende, som som mange troede hun vilde giveja, er en Doctor Wurda, Broder til sangeren; han kom daglig til Jenny Lind, jeg troer næsten hos Arnemann, der sang han Duetter med Jenny og tilsidst friede han, men hun sagde nei. Hamborgerne paastaae at han reiste til Kjøbenhavn efter hende og at han var der da hun traadte op i Regimentets Datter; jeg troer det ikke. Han skal være meget ulykkelig Stakkel! det bør man ikke være i det mindste ikke lade Folk mærke sligt. Nu faaer den gode Doctor vist meer Udtryk i sin sang og det er altid en / Vinding, han kan jo ganske ærligt sige, jeg har vundet dette ved at synge med Jenny Lind.
Det er hos Hofraad Eisendecker jeg boer her i Oldenburg, hans Kone, som De veed, den Dame der under mit sidste Ophold i Paris skrev mig det venligste Brev til og indbød mig at komme til sig - . Hun har meget rige Forældre i Bremen, og Manden en behagelig Post hos Storhertugen, omtrent en Stilling som Etatsraad Adlers hos vor Konge. Med ham og Konen har jeg nu været i de første Familier, hver anden Dag er Selskab hos os; fire Gange har jeg været hos Storhertugens og hver Aften har jeg fri Plads i Theatret. Saaledes er det dobbelt moersomt at reise i Udlandet. Vi leve her i Huset, bogstaveligt talt, meget fedt! det er det Eneste jeg ikke kan taale! Suppen svømmer i Fedt, Stegen er saa feed, Alt er saa grueligt i det Fede.Vinteren er begyndt i forgaars, det fryser saa at Drengene allerede løbe paa Skøiter. Jeg lider i den senere Tid betydeligt af Hovedpine, man siger det hører til Oldenborg-Climatet, dette er det Eneste der giver mig lidt Ulyst til at være her. Fru von Eisendecker der betragter Deres Søster Ingeborg som et Ideal af Viid og Lune og at hun er begavet med et genialt drille Talent, vil saa gjerne overtage hendes Rolle, men det gaaer ikke hun er ikke grov nok! forstaa mig ret, hun kan ikke vinde dette: hu! der klæder Deres Søster og er noget ganske Behageligt-Ubehageligt! hun er deri ligesaa original, / har jeg sagt Fru Eisendecker, som jeg er i mine Eventyr. Hils dog ret inderligt Deres Søster og siig hende at jeg tidt ønsker jeg kunde stikke Hovedet ind i Amaliegaden og skjære Ansigt! siig Emil an skal fra Berlin eller Weimar høre fra mig, jeg tænker da at han og Søsteren ikke have opgivet deres Reise! Tænker De ikke selv og Lind paa en lille Udflugt næste Aar, det kunde dog være ganske forfriskende. For mig er Reiselivet nu anderledes, end for Andre; jeg bliver hjemme i flere Byer, voxer fast i Familiekredse og det er mig ved Afreisen ordenligt veemodigt at sige Farvel! De tale alt i de sidste Dage her i Huset om min Afreise som skulde jeg gaae fra et Hjem ud i den vide Verden. Jeg fører dog et underligt, men interessant Liv! Hvilken Masse mennesker kommer jeg dog til at kjende, hvilken Skare faaer jeg kjær! hvor mange er der dog jeg jublende kan flyve om Halsen! dog Hjemmet er Hjemmet! Amaliegaden og hvad der tilhører r dog Hjertet! Gid De og Deres kunde titte ind til mig naar jeg saaledes sidder og faaer Hyldethee ude; see de mange Damer, som gjøre Cour - - jo, det gjør virkeligt nogle! jeg kan ikke give Exempler, det klinger saa komisk, men lignende har vel Prume og Listzt at fortælle fra Kjøbenhavn. Det er ogsaa saa moersomt, at komme saaledes til Hove i fremmed Land, føle at det er Digter-Rangen, som der giver Adgangskort, den Storhertugelige Familie her, er saa godmodig, saa livlig! de skulde have seet Hertugindens Glæde, da hun første Gang hørte mig læse Svinedrengen. De vare iøvrigt saa opmærksomme først at bede mig læse, efter at jeg tre Gange havde været der / til Taffel, Aften og Concert.
Lige i dette Øieblik kommer Heinrick (der Bedienter) ind med et Brev fra Kjøbenhavn! O hvilken Glæde! det havde jeg nu ikke ventet, nu i det sidste Øieblik jeg er her! Deres Fader har skrevet uden paa Oldenburg, men der er to Oldenborg veed De nok og nu har en fremmed Haand tilført i Holsteen, Brevet er da først gaaet der hen og da ingen Andersen eller Hofraad Eisendecker fandtes der sende her hen. Godt var det jeg ikke, efter min første Bestemmelse, reiste i Løverdags saa havde dette Brev maattet løbe efter mig til Berlin. Maria Hornemann forlovet! det er jo deiligt! o, med Liebmann! det er jo ganske velsignet! hils Maria og siig hende at der er faae Forlovelser i Verden der har fornøiet mig saa meget, som hendes, hun veed nok jeg har altid holdt meget af hende og Liebmann, synes jeg saa godt om! han er vist et fortræffeligt Menneske, som han er klog og begavet siig Maria at jeg føler Trang til at skrive hende til, men i Dag har jeg ikke Tid, jeg skriver fra Berlin eller Weimar! ja, see nu kommer hun da ikke udenlands, men naar man har det Bedste hjemme, hvorfor da reise! Gottlieb Boye er død! jeg følte Veemod derved! sørge kan man jo ikke! hils hans Moder fra mig!
Nu hører jeg jo i Berlin fra den collinske Familie! siig mig lidt om Liden Kirsten, eller om der er noget andet TheaterNyt der kan interessere mig. Er Mulatten opført? Hvorledes spillede Pätges og Jomfrue Ryge? At jeg gjerne vil have Stykket frem er naturligviis for ogsaa at faae de 10 - 12 Species, som falde af for mig. Husk Eduard paa at han ved Juletid skal have 50 Rdlr hos Reitzel for den sidste Udgave af Eventyrene. Har Reitzel smølet at de ikke ere udkomne det gjør dog ikke noget, jeg skal have Pengene det er en Aftale. Hils nu Deres Mand og alle fælled’s venner.

Deres inderlig hengivne H.C. Andersen



[Palème: Johan Anthon Pätges, Eleonore: Jomf. Clothildis Nathalia Septima Ryge]