Tegnebog
1900-tallet ?
Beskrivelse
H.C. Andersen tegnede for Otto Zinck i to tegningsbøger (Otto Zinck I og Otto Zinck II). Det ene - og ældste hæfte - måler 21 x 17 cm, er tegnet fuldt ud og læst i stykker, således forpermen manglede og første blad halvt afrevet ved købet. Dette tegnehæfte indeholder 48 sider med tegninger. Det andet og større tegnealbum måler 37 x 24 cm, men af de 16 sider i bogen er kun 11 brugt. Denne tegningsbog har grøn shirtingsryg og brun forperm med en titelbladsetikette, hvorpå der står: "1831/Fantasier og Skizzer/af/ H.C. Andersen/ 2det Hefte". Man forstår således, at det store, ufuldendte tegningsalbum er det yngste (1831-33), og at det ældste må datere sig til tiden forud (ca. 1829-31). Skizzebogen, som er blevet til efter middagene hos Syngemster Zinck, hvor H.C. Andersen spiste hver Torsdag i Årene 1830-33, indeholder samlet 69 blyanttegninger, hvoraf enkelte er trukket op med blæk.
Den lille skizzzebog med 48 blade og tegninger må pga. dateringer som 'Hexedands paa Bloxbjerg 11 maj 1831', 'Dødens agende Post 1830', 'Huset ved Peblingesøen den 11 maj 1831' betegnes som den ældste, det i brunt bogbinderpapir indbundne og med titelbladet 'Fantasier og Skizzer af H.C. Andersen, 2det Hæfte' som den yngste. Dette større hæfte med grøn shirtingsryg indeholder 16 sider. På titelbladet står noteret 1831 med blækstift, en ufuldstændig tegning i bogen er imidlertid dateret 16 april 1833 med HCAs hånd. En af siderne i det store og ufuldendte tegningsalbum er dateret den 16. april 1833, og man må formode, at årsagen til, at albummet ikke er tegnet fuldt ud, skyldes, at H.C. Andersen måneden forinden - den 13. marts -havde modtaget positivt svar på sin rejseansøgning ved Fonden ad usus publicos og nu kunne begive sig ud på sin store Dannelsesrejse, som han påbegyndte den 22. april 1833. Da han vendte hjem i august 1834, kunne tegneunderholdningen ikke fortsættes, fordi Otto Zinck i mellemtiden var taget ud af Skt. Petri Realskole og optaget på Herlufsholm Kostskole. Tegnehæfterne er erindret af Otto Zinck i hans erindringer: "Fra mit Studenter- og Teaterliv", Gyldendalske Boghandel, Kbh. 1906.
Hæfterne blev købt på boghandler Lynges auktion over skuespiller Otto Zincks autografsamling den 23. oktober 1907 for 48,60 kr. inkl. salær. De blev stjålet ved indbruddet i H.C. Andersens Hus i 1992.

Dimensioner
- højde: 21,2 centimeter
- bredde: 17 centimeter

- -
Farve
- Guld
- Sølv
- Sort
- Bronze
- Messing
Identifikation

HCA/XXIII-A-2