Om genstanden
Maleri, portræt.
Uden ramme.
Portræt af en mand. Brystbillede en face til højre, klædt i tætknappet, gråsort frakke, høj, stiv, sort hat, markeret ansigt med brune øjne, grå hårtjavser, kindskæg.
Givere oplyser:
Billedet er malet af en broder til komponisten Carl Nielsen og forestiller en gammel Odense-original, Svendsen, kaldet
Tre Mark Svendsen.
Der blev sagt, at han var en præstesøn fra Als, havde i sin ungdom studeret, men manglede evne til at få noget ud af studierne. Ca. 1880-85 boede han på Gråbrødre Hospital, og der kan muligvis i Hospitalets bøger findes yderligere oplysninger om ham.