Om genstanden
Fra strømpool nedstrøms K1, beliggende på ca. 1,5 m dybde og ca. 1 m fra K1. Muligvs synlig på nogle dronefotos.
Peter og Harald Sippel havde fundet sammenhængende bordplanker med jernnitter, som blev fotodokumenteret og indberettet til OBM - herefter dumpede de stykket i strømpoolen igen. Herfra blev det bjærget 15/9 2022 og dokumenteret - for dernæst at blive dumpet i poolen igen. Stykket udgør en del af et vrag, som kun var partielt afdækket, men som blev dokumenteret i forbindelse med dykkerundersøgelsen - jvf. beskrivelse nedenfor af det optagne træ og dernæst af vraget in situ:
Optaget parti af bordplanker, 4,05 m langt og bestående af to sammenklinkede planker. Største bevarede bredde er 14 cm, men det er ikke en fuldt bevaret planke. Tykkelse 12 mm. Afstanden mellem klinknaglerne 15-16 cm. Trætjære på begge sider af træet, der er nåletræ, antagelig fyr eller lærk. Der er ingen spor af kalfatringsmateriale. På ydersiden viser tjærespor, at der antagelig har været påsat en lask for at reparere en revne i en bordplanke. Klinknagle udtaget som x8, resten deponeret på fundstedet. Planken hører til det vrag, der ligger på tværs af strømmen nedstrøms, og hvor bund og dele af spanterne er bevaret.
Specifikt notat vedr. besigtigelsen på åbunden af vraget 15-09-2022 v. museumsinspektør Christian Heiberg R. Thomsen, Langelands Museum.
En dykkerbesigtigelse på fundstedet for x7 skulle afklare hvorvidt der fandtes mere tømmer omkring broens stenfundament og om den fundne planke indgik som genanvendt tømmer i brokonstruktionen. Ved dykkerbesigtelse kunne planken hurtigt genfindes og blev atter hævet til inspektion.
På åens bund, godt én meter neden for stenbroen, fandtes skibsplankens oprindelse. To bevarede bundstokke (knæ) stak op af sedimentet, stadig fastgjort til en kravellagt bund. Der blev ikke foretaget en frilægning af vraget som var overlejret af ca. 30 cm grus og sand. Med søgespyd kunne konstateres at den bevarede bredde af fartøjet under sedimentet er ca. 140cm.
Fartøjets sydlige ende var borteroderet og plankeenderne stak ud over kanten af et strømhul. Bundplankernes omtrentlige tykkelse er 2,5cm. Under vraget kunne observeres et ca. 20-30cm tykt mørkegråt, homogent gytjelignende lag. Strømhullet og fremeroderingen af det lille vrag, er sandsynligvis accelereret af den lave vandstand som har ført strømmen tættere på åbunden, med en ændret strømerosion og sedimenttransport til følge. Lavt og hurtigt strømmene vand medfører øget sedimenterosion.
De to bevarede bundstokke var L-formede og viser dermed at der er tale om et fladbundet pramlignende fartøj med stejle sider. Bundstokkene forekommer at være bevaret i fuld højde, ca. 30 cm. Trin i spanterne viser at fartøjet har haft to bordgange og altså et meget lavt fribord. Det er muligt at der har været oplængere, hvilket kan betyde yderligere bordgange over de bevarede bundstokke.
Inspektion af den hævede planke, viste at klinkningen er udført med formodentligt industrielt producerede jernnagler påmonteret runde klinkplader. Planken er af fyr eller lærk og er bevaret i en længde af 405cm, men med brud i begge ender. Tykkelsen af bordplanken er ca. 1cm og bevaret i op til 14cm bredde. Den oprindelige længde kendes ikke, men kan næppe have været væsentlig længere og planken har sandsynligvis løbet hele bådens længde fra agterspejl til stævn. På den hævede planke fandtes desuden kantrester af yderligere en bordgang. De to planker er samlet med klinknagler for hver løbende 15-16 cm, ca. 2 cm fra plankes kant.
På planken kunne ses områder og løbestriber af sort tjære, dette kan have været rester efter en reparation, men mere oplagt er det spor efter spild fra fartøjets anvendelse ved påsmøring af tjære på andre fartøjer eller bolværk.
Besigtigelsen af vraget giver et overordnet indtryk af en mindre fladbundet arbejdspram, formodentlig ikke meget længere end det beskrevne plankefragment og maksimalt omkring 5 m og med en anslået bredde mellem 1,5- 2 m. Dateringen er formodentlig slutning af 1800tallet eller starten af 1900tallet.
