Om genstanden
2 randskår og 2 sideskår, fajance:
De to randskår og det ene sideskår kan sættes sammen og er fra kanten af tallerken/fad: 4 cm langs rand, 2,5 cm af fane og 1,5 cm af spejlet er bevaret. Det sammensatte skår har heldækkende hvid glasur med ornamentik af grønne, overlappende cirkler med diameter på 1-1,5 cm, hvoraf fire cirkler er bevaret. Underside er uglaseret.
Det andet sideskår er formodentlig også fra fad, nær bund/standflade. Skåret er ca. 3x3 cm med heldækkende hvid glasur med rester af brun ornamentik, der ikke kan nærmere bestemmes, nær brudflader på skåret. Underside er uglaseret.
Datering: 16-1900
Fremkom i stenlægning FX nord for stolpehullet FO i hegn K4.