Om genstanden
Konserveringsrapport: to kamfragmenter, midt i urnen 15 cm fra bund, knogle, jern.
De to fragmenter er begge med jernnitter og rester af to plader. Det ene stykke er ornamenteret på begge sider og forskudt for hul med jernnitte i ses endnu et nittehul. På forsiden ses to koncentriske cirkler med midterpunkter anbragt på hver side af jernnitte. På bagsiden ses halvdelen af en tilsvarende cirkel. Ud over den ornamenterede plade ses et lille fragment af formodet midterplade, ud fra nittens længde. Nitten er deformeret men ca. 1 cm lang. Det ekstra nittehul og ornamentikken på bagsiden antages at skyldes at det er gået galt ved den indledende fremstilling af kammen og man så har valgt at vende stykket
Ved soldning af fyld fra urne fremkom yderligere kamfragmenter X628.