Om genstanden
1 randskår fra svaleredekar og 6 sideskår. Randskåret er ca. 7 x 7 x 1 cm med gul- til rødbrændte sider med sodningsspor ved rand og ind ved svalerede. Skåret er knækket ved svalereden. Her ses den ene side og i brudflade knap halvdelen af ophængningshul med diameter på ca. 1,2 cm. Randdiameter anslås til ca. 26-28 cm. Sideskårene har en skårtykkelse på ca. 0,6 - 1,1 cm. Skårene har gul- til brunbrændte ydersider og til dels indersider. På to sideskår er indersiderne sodede.
Fra X209 blev udskilt slagge X363 og hvidbrændt knogle X364.