Om genstanden
3 stykker keramik fra minimum 2 forskellige kar. De to er randskår fra forskellige kar. Det tredje skår er et bundskår, som muligvis kan være fra samme kar som det ene randskår. Skårene beskrives alle hver for sig herunder.
Bundskår: Ca. en fjerdedel af en bund med en diameter på 10 cm. Magringen er fin og godstykkelsen er på ca. 0,8 cm. Karret har en lys rødbrun overflade og en grå kerne.
Randskår 1: Randskår med et omfang på ca. 7,5x5 cm. Overflade samt magring er som bundskåret. Godstykkelsen på skåret er lige omkring 1,3 cm. Randen er uden betydelig fortykning og omtrent lige afskåret.
Randskår 2: Randskår med et omfang på ca. 4,5x4 cm. Overfladen og magringen er fin og godstykkelsen er omkring 0,9 cm. Der ses en brun kerne, mens overfladen virker let sodet i farven. Randen er relativt ukarakteristisk med samme tykkelse som det resterende gods og uden facettering eller lingnende.
På baggrund af randformer dateres keramikken til Ældre Romersk Jernalder - med stor sandsynlighed den sidste del af Førromersk Jernalder.