Om genstanden
Bronzedolk (dolkstav). Fundet af Benny Pennerup d. 7/4-2011 ved forundersøgelsen af nærværende lokalitet. Genstanden er af finder (Benny Pennerup) nøje indmålt og aflevert i uafrenset tilstand efter de af museet udstukne foreskrifter.
Stykket er fundet i stor dybde (ca. 50-60 cm.) på kanten af en våd lavning. Fundomstændighederne taget i betragtning er her formentlig tale om et offerfund. En efterundersøgelse på området vil afsløre hvorvidt fundet omfatter flere genstande.
Dolkstaven blev fundet i vådbundsaflejringer ganske tæt på bronzeseglet x787. Der kunne ved undersøgelsen ikke registreres nogen nedgravning omkring fundet (samme var tilfældet ved seglet) og det formodes at fundet er deponeret i det fugtige område og at vådområdet på deponeringstidspunktet må have stået/udgjort blankt vand. Herpå tydede de meget siltede aflejringer der kunne registreres umiddelbart over den sandede undergrund i et ca. 15-20 cm. tykt lag - jf. tegning.
Beskrivelse:
Dolkstaven tilhører Vandkildes type 2 el. 3. Erklæret danefæ
Harbison, Peter 1969: The Daggers and the Halberds of the Early bronze Age in Ireland.
Vandkilde, Helle 1996: From Stone to Bronze.
Der er udført metallurgiske analyser af dolkstaven; Arne Jouttijärvi (Heimdal Archaeometry). Flg er kopieret fra rapporten - punkplot mv. findes i rapporten.
LEGERINGSELEMENTER OG FORURENINGER
Der blev foretaget analyser af de to af de udtagne prøver, som skønnedes mindst korroderede.
Der er tale om en legering, som næsten udelukkende består af kobber med et relativt højt indhold af arsen (As). Der fandtes således hverken tin, bly eller zink som andet end usikre spor. Til gengæld kunne der ses et ikke uvæsentligt indhold af nikkel (Ni) og et mindre af antimon (Sb), sandsynligvis begge som forureninger stammende fra kobbermalmen.
Sammensætningen er ikke usædvanlig for genstande fra før midten af andet årtusinde f. Kr. På dette tidspunkt findes til som legeringselement, men er endnu ikke blevet almindeligt, medens bly og zink endnu ikke er anvendt. Nikkel forekommer relativt udbredt (figur 2), men indholdet i x497 er ikke højt nok til at tilhøre den mest nikkelrige gruppe. Tilsvarende er antimon-indholdet ikke højt nok til at adskille det fra de koncentrationer, som forekommer i en lang række genstande fra neolitikum og senere (figur 3)
Tilsvarende sammensætninger kan findes i genstande fra Slovenien og Grækenland, dateret til 3.-2. årtusinde f. Kr., men de forekommer også i Tyskland og England. Der er derfor ikke nogen karakteristiske legerings- eller forureningselementer, som kan give et sikkert fingerpeg om metallets geografiske oprindelse.
Diverse figurer!!!
Blyisotoper
Ved en fejl blev der foretaget analyser af blyisotoper i alle de seks udtagne prøver i stedet for kun i en enkelt. Det giver dog et indtryk af spredningen på analyserne, og er især af stor betydning, da de viste sig at give et noget usædvanligt resultat.
Mest markant er forholdene Pb206/204 og Pb207/204, som er usædvanligt høje. I figur 4 er således vist udbredelsesområdet for Pb207/204 og Pb208/204 i de malme, som almindeligvis anvendes som referencer ved proveniensbestemmelse af genstande. Analyserne Fra OBM1613 x497 falder, som det kan ses af figur 5, helt uden for dette område.
Det samme gør sig gældende for forholdet Pb207/404 og Pb208/204 (figur 6-7). Det har således ikke været muligt at finde referencer, som ligner OBM1613 x497 i blyisotop-sammensætning. På figur 3 og 5 er der dog, som kraftigt grønne romber, også vist isotop-analyser af fem genstande, som muligvis kan give et vist fingerpeg om dolkstavens oprindelse.
De fem genstande er tre dolkstave, en fladøkse og en daggert, som er fundet i Cumbria, Sussex og Wales. De er alle dateret til kobberalderen, svarende til vores neolitikum1. Fælles for de britiske genstande er at de også har et meget højt, men variabelt, indhold af Pb206/204 og Pb207/204, som dog ikke når helt op på siden af det som ses i OMB1613 x497.
Forklaringen på den usædvanlige blyisotop-sammensætning er, at kobbermalmen har indeholdt uran, som netop kan henfalde til Pb206 eller Pb207 og dermed give et forhøjet indhold af disse isotoper.
Foruden isotop-indholdet har de britiske genstande også en metalsammensætning, som ligger tæt op ad den, som ses i OBM1613 x497, karakteriseret ved et relativt højt indhold af arsen (As), samt mindre indhold af nikkel (Ni) og antimon (Sb) (figur 8), hvilket også kan antyde en fælles oprindelse.
Budd et al. konkluderer, at den mest sandsynlige oprindelse for det kobber, som blev anvendt i de britiske genstande, er Cornwall, og det er sandsynligt at det samme gælder for dolkstaven OBM1613 x497.
1 Budd, P. et al. 2000. Copper deposits in south-west England identified as a source of Copper Age metalwork. http://www.aditnow.co.uk/documents/personal-album-272/Copper-deposits-in-south-west-England.pdf
