Om genstanden
Brungråt randskår, groft beklasket med ler op til randen. Groft magret med forholdsvis store sten og grå skærv, 1,5 cm. tykt. Randen er tynd og let afrundet. Måler 10,4x10 cm. Randdiameter kan have været omkring 24 cm. Datering førromersk jernalder (primært periode I-II).
Jakob Bonde, april 2025: Beklaskningen og randens udformning sandsynliggør en datering til yngre bronzealder.
Dateringen er således ændret fra oprindelig ældre førromersk jernalder (per. 1)-yngre førromersk jernalder (per. 3A) til nu at være yngre bronzealder-ældre førromersk jernalder (per. 1). det vurderes, at der er størst sandsynlighed for, at stykket skal dateres til yngre bronzealder.