Om genstanden
13/11 2024 KPR:
Skår fra minimum to lerkar. To randskår, 6 sideskår og 1 hankefragment, der passer på det ene sideskår. Derudover passer det ene randskår på et af sideskårene.
Randskår fra etledet kar med X-formet hank. Skåret er ca. 15 x 15 x 1,1 cm. Det har en randdiameter på ca. 40 cm. Hvor skåret modsat randen går ud i en spids, ses en lille vinkling, som antages at være mod bund. Karret har således været ca. 15 cm højt. Randen er en lige, let fortykket og afrundet afslutning på karsiden. Ca. 2,5 cm under randen er dele af en stor X-formet hank bevaret med hankefæster og 3-4 cm af hanken ud fra karside. Hanken er ved fæstestederne ca. 5,5 cm brede og ved brudflade, hvor bedst bevaret, ca. 3,5 cm bred. Karsiderne er brun- til mørkbrunbrændte. Indvendigt ses sodning og på ydersiden madskorpe med en del på og omkring hanken.
Det andet randskår er med påsat sideskår ca. 6,5 x 6,5 x 0,5 cm. Randen er udadbøjet, fortykket og facetteret. Skåret er fra et to- treledet kar. Siderne er brunbrændte.
De sidste fem sideskår er kraftigt sekundært brændte med lysbrune og grå ydersider og sortbrændte/sodede indersider. De kan muligvis være fra ét lerkar.