Om genstanden
13/11 2024 KPR:
Syv randskår, to bundskår og 36 sideskår. Ved udgravningen er skårene set som stammende fra minimum to lerkar. Det er vanskeligt at vurdere i skårmaterialet.
Et skår fra hals af kar med del af rand og øvre fæste fra og lille del af X-formet hank kan sættes sammen med to skår med nedre fæste fra hank og et lille randskår til en skårflage på omkring 8 x 8 cm. De er fra et hankekar med høj hals, ca. 3 cm, og hank anbragt under halsen på den øvre bug. Nederst på halsen, umiddelbart over det øvre hankefæste, ses en tynd omløbende fure. Randdiameteren er ca. 22 cm. Den bevarede del af hanken er ved fæstet ca. 3,5 cm og ved brud ca. 2 cm bred.
Bundskårene har en diameter på ca. 10 cm.
Alle randskår er udadbøjet. På nogle ses en indvendig affasning, tendens til bred facettering, mens andre går mere lige op. Da randskårene har en ensartet tykkelse, ca. 0,6-0,7 cm, og grad af udsvajning, kan det dog ikke vurderes, om det er variationer på ét lerkar eller der er flere lerkar repræsenteret i materialet.
Skårene fremstår forskellige, da de er sekundært brændte i varierende grad. Nogle skår, bl.a. det ene bundskår er kraftigt sekundært brændt med røde og gråbrændte partier, mens der på andre skår kun en let til stort set ingen spor efter sekundær brænding, bl.a. de fleste randskår. Generelt varierer skårene i farve fra brun- til rødbrændte, og de kraftigst sekundært brændte skår har gulrøde og grå partier. På nogle skår ses svage rester af madskorpe.
Blandt sideskårene er minimum fem skår, der fremstår tyndere, ca. 0,4 cm, og med mere afglattede sider, end de øvrige sideskår, ca. 0,6-0,7 cm. Igen er det vanskeligt at vurdere, om de er fra et selvstændigt lerkar, men det kan ikke afvises.
