Om genstanden
7,3-7,6 cm høj kop med båndformet hank. Karret er trykket lidt ovalt modsat hank. Randdiameter er ca. 6-7,7 cm. Bunddiameter er ca. 4,5 cm. Karret er helt med afbrækket hank, hvoraf ca. halvdelen er bevaret. Koppen er to- til svagt treledet med højtsiddende bugknæk. Underdelen er ca. 5 cm høj og overdelen ca. 2 cm. Randen er lodret afsat fra koppens side med svag markering på overgang fra koppens overdel til rand (tredie led), der er lige afrundet.Hanken har målt på ydersider af hankefæster været ca. 3,2 cm høj. Hankefragmentet er ca. 2,6 cm langt og 2 cm bredt. Der anes to langsgående furer på hanken. Skårtykkelsen er ca. 0,6-0,7 cm. Der er krakeleringer på koppen fra randkant og ca. halvvejs ned.
Koppens profil er universal, men de lodrette furer på hanken kan indikere en datering til yngre romersk jernalder, måske overgangen fra ældre romersk jernalder, jf. det andet kar i graven X177.
Metode og beskrivelse ved tømning på Bevaringen: koppen blev ved tømning understøttet med elastikbind og udgravet i 4 lag af ca. 1,5 cm tykkelse med spatel/ske. Sandjorden blev løbende opfugtet med vand. Fyld i flade var sandet jord. Der var ingen synlige genstande. Lag 1-3 indeholdte sandjord med småsten og små stykker trækul (kasseret efter aftale med arkæolog KPR). Bundlag 4 var ren sandjord. I det øverste lag var keramikskår(?).