Om genstanden
Keramik fra urnen, der gik i stykker ved optagning. Var inden optagning ødelagt af den kraftige traktose, der ses i område og hen over anlægget. Bunden af karet er set og fotograferet og tegnet og set i in-situ (se foto).
Ses 36 reelle keramikskår efter at keramikken fra den dårlig bevarede urne var vasket og tørret. Der sås en del keramik flager og fragmenter, som var under 0,5 cm. i størrelsen og disse er ikke medtaget i de 36 skår da de mindre stykker blev kasseret ved beskrivelsen.
Der er primært tale om uornamenterede side-/bugskår og derudover ses der 5 bundfragmenter, hvor af de tre stykker kan sættes sammen, her kan det ses at diameter på standfladen har været 14 cm. og derudover kan det ses at sideforløbet fra bunden og op er skrå med det samme.
Der ses et ornamenteret sideskår, hvor der ses tre ved hinanden liggende brede fuger, og der ses to randskår, hvor det ene af disse randskår har to fuger bevaret i en bredde og udseende ligner det ornamenterede sideskår, hvorfor disse to ses som en del af det samme kar. Derudover ses et lille randskår som har en noget kraftigere rand (stærk fortykkede, smalt facetteret rande) og sammen med det andet randskår som havde den samme form men dog med en tynd skærv / godstykkelse tyder det ud fra keramikken på at denne urnegrav er fra ældre romersk jernalder, og endda måske i B1. Uanset ser det ud til at der har været to kar i denne urnegrav.
Det største randskår, hvorpå sås bevaret to fuger er 4,7 x 4,0 x 0,7 cm. stort og sideskåret med de tre fuger bevaret er 6,0 x 5,5 x 0,8 cm. stort.
Det største bevarede sideskår uden ornamentik er 9,2 x 6,8 x 1,2 cm. og er formentligt fra overgangen fra side til standfladen da skåret er tykkest lige der.
Deruover ses der to skår ud af de 36 som ser ud til at være sekundært brændt, hvilket tyder på at dele af keramikken har været med på ligbålet.
Kan ikke dateres nærmere end til formentligt at være fra overgangen fra ældre romersk jernalders B1 til B2, eftersom at randprofilen peger på dette ligesom at de brede omløbende fuger indikere den samme datering selv om denne ornamentstype har en bredere dateringsramme, der ses i yngre romersk jernalder.
