Om genstanden
14.9.2006 CP:
Stykket blev taget op fra søgegrøftens østende (senere felt D-NV) fra lag 75, før x4 blev fundet. Kom frem sammen med x2.
14.11.2006 CP:
Stykket er sendt til konservering med samme x-nr. Før indleveringen blev stykket tegnet. Inden da vil der dog blive taget dendro - se x58.
30.1.2007 CP:
X3 er et aflangt stykke forarbejdet og tildannet stykke træ i en rimelig god bevaringstilstand, men noget ødelagt med flossede ender. Stykket er ca. 80 cm langt på længste sted og kun 10-11 cm bredt ligeledes på bredeste sted. Stykket har nogenlunde rektangulært tværsnit.
I stykket er boret tre huller med samme diameter, der for alles vedkommende ligger på omkring 4 cm. Træstykket er knækket ved de tre borede huller, og ingen af dem er intakte. Hullerne sidder med en indbyrdes afstand på mellem 17,5 og 19,5 cm. Som sagt er stykket knækket ved de tre huller, men også enderne er stærkt flossede, og må ses som udtryk for at træstykket er knækket i den ene ende, hvad man også kan se på træstykkets ene halvdel, hvor træet ikke har rektangulært tværsnit. Træstykkets anden ende er mere lige, og man kunne mene at denne ende er hugget af måske.
Tolkning: Stykket er nok del af et tandhjul fra møllen at dømme efter træstykkets dimensioner og hullernes placering.
Specifikt fundsted: D-NV, lag 75