Om genstanden
Af Museerne på Vestfyn forsynet med nummer 12807-95 til –98 og af B. Thurup beskrevet som: Kornsegl. Ved gennemgang på Odense Bys Museer sås et kornsegl og tre forarbejder til kornsegl.
12807-95; let fladehugget halvmåneformet kornsegl på afslag. Der ses gloss på den let konkave og formodentligt opskærpede æg. Længde 5,7 cm, bredde/højde 2,9 cm og tykkelse 0,8 cm. Jf. P. V. Petersen "Flint fra Danmarks oldtid" et type 248 kornsegl fra dolktid eller ældre bronzealder. Mærket "H-B" for Hesbjerg.
12807-96; et 6,4 cm langt fladehugget stykke, let krummet med en spids ende og en overbrudt tyk ende. 2,4 cm bredt/højt og 0,9 cm tykt. Lidt kantretouche i den spidse ende. Stykket er muligt et knækket forarbejde til et kornsegl, evt en P. V. Petersen "Flint fra Danmarks oldtid" type 247, ældre bronzealder. Stykket er mærket med "SYD" på den ene side men med "VIESØ" (!!!) i brudenden i den afbrudte ende. Fundstedet er dermed noget tvivlsomt.
12807-97; halvmåneformet groft fladehugget stykke, 6,7 cm langt og max 5,8 cm bredt. Formodentligt et kasseret forarbejde, muligvis til et segl. Mærket "THURUP" og "ØST".
12807-98; 9,4 cm langt fladehugget overbrudt stykke, let krummet med max rygbredde på 4 cm, 1,4 cm tykt. Formodentligt et kasseret forarbejde til et segl, mulig P. V. Petersen "Flint fra Danmarks oldtid" type 246 eller 247, som dateres til dolktid - ældre bronzealder.
Specifikt fundsted: Løsfund