Om genstanden
Fra den nordøstlige del af CW, afgravning til niveau 2. Fra første meterbane nord for østbalken, fra stenbræmmen.
Skårmaterialet viser en del tykvægget keramik, men også mere mellemtykt keramik med ornamentik. Især ses båndmønstre, furer samt vandrette dybt indtrykkede mønstre med beviklet snor.
Skår i alt: 73 stk, 282 g.
Uornamenterede skår: 39 stk (53%).
Ornamenterede skår: 34 stk (47%).
Uornamenterede sideskår:
38 stk, 154 g. De fleste er ret tykt gods, op til 12 mm, mellemgroft til groft magret. Et enkelt skår adskiller sig ved at være fint glattet, næsten glittet yderside, fint magret og 5 mm tykt.
Uornamenterede randskår:
1 stk, 2 g. Meget lille randskår, glattede flader, mellemfin magring, 5 mm tykt. Siderne lodrette og randkanten lige.
Ornamenterede randskår:
2 stk, 13 g.
Kar 1:
1 skår med store runde indtryk cirka 1 cm under randen. Findes også fx i x84. 7 mm tykt, bliver tykkere mod randen, hvor randkanten er afrundet. Mellemfint magret, glattet flade.
Kar 2:
1 skår med skrå fure. Randens sider smalner ind mod randkanten, som er lige, let skrå. Fint magret, glattet flade, 6 mm tykt.
Ornamenterede sideskår:
-11 skår, 32 g, båndmønster. Der er eksempler på skråskraverede (B2), lynlåsbånd (B9) og lodrette vinkelbånd (B4). Enten lavet med indstik, tandstok eller furer.
-9 skår, 26 g. flere indtrykkede parallelle vandrette forløb med beviklet snor (et par mm bred fure). Dels vandrette streger, dels vinkelbånd (R25). Mellemfin magring, glattede flader, cirka 8 mm tykke.
-8 skår, 36 g, furer. Dels brede furer, evt. i bundter på relativt tykke skår, og et enkelt krummet skår, nok fra tragtbæger bugen med tætstillede tyndere dybe furer.
-4 skår, 19 g, har forskellig ornamentik. 1 skår har flere parallelle vandrette linier, dybt indstukne med tandstok. Et skår har svagt indridsede vinkelfurer, et skår har nok delvis krydsskravering med tandstok og et skår har korte dybe lodrette furer lige i et svagt knæk, nok mellem hals og bug. Dette sidste skår er noget tykkere, end de øvrige. (R25, R2).
Ornamentikelementerne kan delvist tidsbestemmes jfr. Saruppladsens relative kronologi (Andersen 1999).
B2 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B4 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B9 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
R2 forekommer i hele Sarup, dvs. TN C-MN V, dog mest i TN C-MN III.
R25 forekommer primært i Sarup III, delvist IV, dvs. MN II, delvist III, men kendes helt fra Sarup I-III, dvs. TN C-MN II.
Samlet set tyder ornamentikken på en datering til Sarup II-III, dvs. MN Ib-MN II, hvilket svarer til mellemste tragtbægerkultur.
Specifikt fundsted: niv. 2, nordøst