Om genstanden
Fra den sydøstlige del af CW, afgravning til niveau 3.
Keramikken viser en del ornamenterede skår, mest ornamenteret i form af furer eller båndmønstre. Der er både skår fra større kar og mindre kar, hvoraf nogle sandsynligvis er tragtbægre. Der er desuden et hankeskår og et andet skår, der kan stamme fra en hank. Ud fra randskårene er der spor af mindst seks forskellige kar. Flere af skårene fra de store kar som også har tykkere karsider er i høj grad ornamenteret med furer eller korte furer i overgangen mellem hals og bug.
Skår i alt: 182 stk, 965 g.
Uornamenterede skår: 102 stk (56%), 522 g (54%).
Ornamenterede skår: 80 stk (44%), 443 g (46%).
Uornamenterede side (el. bundskår):
100 stk, 515 g.
Der er mindst to bundskår imellem. Skårene er meget forskellige i tykkelse og magringsgrad. De fleste har glattede flader.
Uornamenterede randskår:
2 skår, 7 g.
-Kar 1: 1 skår, let glattede flader, randens sider er lodrette og randkanten flad.
-Kar 2: 1 skår, glattede flader som dog har flere huller i - nok naturligt?! - måske hvor magringskorn er faldet ud?, umiddelbart mellemfint magret, lodrette sider og afrundet let smallere rand.
Ornamenterede randskår:
8 skår, 56 g.
-Kar 3: 5 skår med store runde indtryk cirka 1-1,3 cm under randen. Skårene er let krummede, så der må være tale om skår fra et stort kar, nok over 30 cm i dia. Fladerne glattede, mellemgrov magring, randens sider omtrent lodrette og randkanten lige med runde hjørner, 9-10 mm tykke. Samme kartype og ornament som x49 kar 6 og x84 kar 6. (R51).
-Kar 4-5: 2 skår med en vandret fure cirka 4 mm under randen og herunder cirka ½ cm længere nede er en vandret række af vinkelfurer. (R25). Fin magring, glattede flader, lodret yderside, jævnt rundet smalnet inderside opad og en afrundet randkant. Skårene kommer pga. farve og afstanden mellem mønsterdelene nok fra to forskellige kar. 6-7 mm tykke.
-Kar 6: 1 skår med en vandret række af vinkler indtrykkede og herunder en lodret fure. Vinklerne starter et par mm under randkanten. Randform som Kar 4-5, blot med en afrundet skrå randkant. Mellemfin magring, 5 mm tykt, glattede flader.
Skår fra hank mv:
2 skår, 15 g.
-Et skår er trekantet med to glattede let konkave sider og en brudflade. Skåret kan evt. stamme fra en hank?!
-Et skår er en del af en lille hank, ornamenteret med lodrette furer lavet med tandstok. Hanken er kun delvist bevaret. Tykkelsen er 10 mm.
Ornamenterede sideskår:
-25 skår, 156 g. Furer, både brede dybe furer med cirka 1 cms mellemrum og smallere mere tætstillede furer, oftest på mindre kar. Stregerne kan være arrangeret i bundter. Skårene med brede furer med store mellemrum er gennemgående tykkere og mere groft magrede skår.
-9 skår, 78 g. Korte furer i flere tilfælde placeret i knæk, fx mellem hals og bug. Flere af disse skår er ret tykke skår med mellemgrov til grov magring. (R2).
-5 skår, 25 g. Flere parallelle vandrette linier af dybe indtryk af enten tandstok, en stor tandtok, beviklet snor?, vandrette pindstik.
-1 skår, 5g. Flere parallelle linier af indtryk af beviklet snor.
-1 skår, 9 g. Store runde indtryk i en vandret række, som randskårene kar 3. (R51).
-9 skår, 28 g. Indtrykkede vinkler enten alene, i forbindelse med en vandret fure eller som vinkler arrangeret over hinanden modsatstillet, så det nærmest bliver rhomber. (R25, R29, R19).
-20 skår, 71 g. Båndmønstre: lynlåsbånd (B9), skråskravering (B2), vinkler over hinanden (B7), vinkelstreger, der krydser hinanden i spidserne (B19), krydsskravering (B3). På to skår ses ornamentik i et vandret række ovenover båndene. Dette er dels dybt indtrykkede streger med stempel eller korte skrå furer.
Ornamentikelementerne kan delvist tidsbestemmes jfr. Saruppladsens relative kronologi (Andersen 1999).
B2 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B3 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup II-V, dvs. MN Ib-MN V.
B7 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup II-V, dvs. MN Ib-MN V.
B9 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B19 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup III-IV, dvs. MN II-III.
R2 forekommer i hele Sarup, dvs. TN C-MN V, dog mest i TN C-MN III.
R25 forekommer primært i Sarup III, delvist IV, dvs. MN II, delvist III, men kendes helt fra Sarup I-III, dvs. TN C-MN II.
R51 forekommer primært i Sarup III, delvist i II og IV, dvs. (MN Ib)-MN II-(MN III), men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.
Samlet set tyder ornamentikken på en datering til Sarup III, dvs. MN II, hvilket svarer til mellemste tragtbægerkultur.
Specifikt fundsted: niv. 3, sydøst
