Om genstanden
Fra den sydøstlige del af CW, afgravning til niveau 2, lag a (dvs. ME). Fra den indvendige del af niv. 2.
Antal skår i alt: 314 stk, 1617 g.
Uornamenterede skår: 195 stk (62%), 987 g (61%).
Ornamenterede skår: 119 stk (38%), 630 g (39%).
Der er mange randskår til stede i dette lag og niveau. Derudover er der skår fra hanke og en aflang øsken. Skårene med båndornamentik ser ud til at kunne stamme fra ret få kar, da mønsteret oftest er meget ensartet og lavet i samme teknik. Der er ret få skår med parallelle dybt indstukne rækker, men en ret stor andel af skår med furer. Keramikmaterialet er genrelt meget fragmenteret. Der er få store skår på max cirka 6 x 4,5 cm, mens hovedparten af skårene er 2-4 cm i dia. Derfor bliver antallet af kar bedømt udelukkende ud fra randene, da der ikke er store nok karflader til at kunne bedømme sammensætningen af de forskellige mønsterelementer. Ud fra randskårene synes der at være skår fra cirka 22 forskellige kar repræsenteret.
Uornamenterede skår:
190 skår, 967 g.
Skårene varierer i størrelse, overflade (oftest glattet), magring - fra fin til mellemgrov - og tykkelse - 4-9 mm.
Uornamenterede randskår:
Kar 1-4) 5 skår (20 g) kommer nok fra hvert sit kar. Det ene skår med gulbrun glattet overflade og næsten sort skærv kan være en del af kar 22, hvorfor skåret ikke tælles som et selvstændigt kar. Skårets tykkelse er 6 mm og mellemfint magret. Et skår har glattet rød overflade og mere grålig skærv, fint magret, randen er afrudnet smallere ved kanten og let udadsvajet den øverste cm. Skårtykkelse 7 mm. Et skår har glattede mørk brungrå overflader, mellemgroft til groft magret. Skåret er lille, men viser en 11 mm tyk karvæg med lodrette sider og et skarpt knæk på indersiden ud mod den lodrette ydersiden (cirka 1 cm nede), hvorved randen bliver skrå med en afrundet randkant. Et skår er i noget dårlig stand, uglattede gulbrune flader, mellemfin magring, skårtykkelse 7 mm og en afrundet rand, der smalner let ind fra begge sider. Det sidste skår afviger noget. Selve randkanten er let rundet, mens indersiden er nærmest helt plan, dog let krummet, glattet og mørk brungrå - og ydersiden er let glattet brun til gulbrun, mellemfin magring. Randen i sig selv smalner ind jævnt fra ydersiden og slutter afrundet, med en lille udposning af ler på ydersiden af skåret. Skårtykkelse 6 mm. Dette skår stammer muligvis snarere fra noget andet end et kar. (Dette skår sendt til foto).
Ornamenterede randskår:
-Kar 6-7) 7 skår (67 g) er ret tykke (8-9 mm) og har spor af - eller har hele - indtrykkede huller cirka 1 cm under randkanten. Skårene krummer svagt og ligger ikke plant på bordet, hvorfor der nok er tale om randskår fra kar, og ikke fra fx bageplader. Indersiden er ellers ret lodret mørk brungrå glattet, ydersiden er ligeledes ret lodret let glattet gulbrun til mørk brungrå i farven. Magringen er mellemgrov. Randens forløb er afrundet. De fem skår hører nok til samme kar, mens de to sidste snarere er fra et eller flere andre kar. (1 skår udtaget til foto). (R51).
-Kar 8-9) 3 skår (10 g) har lodrette furer arrangeret i bundter ½-1 cm under randen. De to skår kommer nok fra samme kar, det andet fra endnu et, da randen og tykkelsen samt furerne er lidt anderledes. Alle skår har glattede mørk brungrå overflader og fin til mellemfin magring. På de to skår er randens sider lodrette og randkanten er afrundet, en anelse udsvajet den øverste halve cm. Skårtykkelse 5 mm. På det sidste skår er randens yderside lodret og indersiden lodret, men runder udad og rammer den lodrette yderside. Randkanten bliver dermed afrundet skrå. (R3).
-Kar 10-13) 4 skår (27 g) har indridsede vinkler lige under randen. Skårene kommer ud fra vinklernes udseende, skårtykkelse og randudformning nok fra fire forskellige kar. De har alle let glattede flader, mellemfin magring og skårtykkelser på 5-7 mm. Det første skår har to parallelle furer der går op og som så går ned, så det danner et dobbelt vandret vinkelbånd startende et par mm under randkanten. Furerne er 1-2 mm brede. Randens sider er lodrette og randens inderside runder ud og møder den lodrette yderside. Selve randkanten er dermed nærmest flad, skrå. Det andet skår har en smalt indridset vinkelfure cirka 3 mm under randen. Randens sider er lodrette og randkanten er næsten lige, let rundede. Det tredje skår har en 1 mm bred vinkelfure et par mm under randen. Randens sider er lodrette, randkanten flad let skrå nedad mod indersiden. Det fjerde skår har cirka 1 cm under randen en svagt indridset vinkelfure. Randens sider er som det første skår. (R25).
-Kar 14-16) 3 skår (8 g). Stammer nok fra tre forskellige kar. Skårene er mellemfint magrede og har nogenlunde glattede overflader. De har alle en vandret vinkelfure et par mm under randen, indtrykket med en pind. Randene har lodrette sider og enten en randkant der runder ud mod ydersiden, skråner mere ud mod ydersiden eller en rand, hvor ydersiden smalner ind og randkanten er afrundet næsten flad. Skårtykkelse 6-8 mm. (R25).
-Kar 17-20) 4 skår (10 g). Stammer nok fra fire forskellige kar. Skårene er nærmest fint magrede med glattede overflader. Det første skår viser lige under randen krydsskravering i et vandret forløb med furer. Randens sider lodrette, indersiden skråner skråt ud mod ydersiden øverst, så randkanten er skrå. 7 mm. Det andet skår viser en skrå fure, måske fra en bred vinkel cirka ½ cm under randen er herunder en vandret række af dybt indtryk med et takket stempel eller tætstillede små lodrette indtryk. Randens yderside er lodret, indersiden smalner jævnt ind og den øverste halve cm skråner den mere ud, så randkanten bliver skråt afrundet. 6 mm. Det tredje skår viser øverst en vandret dybt intrykket vinkelfure et par mm under randen og herunder lodrette linier lavet med tandstok. Randens sider er lodrette, randkanten er afrundet, let udadsvajet. 5 mm. Det fjerde skår har to forskudte vandrette rækker af dybt indstukne vinkler, så det nærmest ser ud som rhomber et par mm under randen. Skåret er kun 1 cm højt, men det ser ud til at randens øverste cm er let udadsvajet og randkanten afrundet. (R29, R25).
-Kar 21) 1 skår (4 g) har mindst fire parallelle vandrette rækker af tætstillede dybe, let skrå indtryk startende ½ cm under randen. (R10). Randens øverste cm er let udadsvajet med en nærmest flad randkant. Fint magret, glattet rødlig overflade, 6 mm tykt.
-Kar 22) 2 skår (16 g) kan sammensættes. Cirka ½ cm under randen ses et bundt af tre furer skråt nedad og længere henne på karret ses samme bundt at gå skråt nedad den anden vej, så der nok er tale om storvinkelbånd af bundter af furer. (B31). Overfladen er gulbrun glattet, skærven næsten sort, magringen mellemfin. Randens sider lodrette og indersiden smalner svagt indad, så randen bliver smallere, afrundet, svagt udadsvajet ud mod ydersiden. 7 mm tykt. (Skårene udtaget til foto).
Ornamenterede hanke- eller øskenskår:
-1 skår (22 g) er sikkert hankeskår, af en 33 mm bred, 43 mm høj og 12 mm tyk hank, som kun har et lille rum mellem kar og hank. Hanken er ornamenteret med lodrette furer. Magringen mellemfin. (Sendt til foto).
-1 skår (12 g) er et sideskår med en aflang genneboret øsken. Øskenen er ornamenteret med lodrette furerm over og under den ses vandrette vinkelbånd af ret dybe furer/indtryk. Øskenen er 22 mm lang og har et hul på 3-4 mm. (Sendt til foto).
-4 skår (23 g) kan stamme fra hanke eller øskener, men de er så fragmenterede, at det ikke nærmere lader sig bestemme. Alle er ornamenteret. (Sendt til foto).
Ornamenterede sideskår:
-53 skår (248 g) har furer. Der er forskellig bredde, dybde og afstand mellem furerne. Skårene er oftest mellemfint til mellemgroft magrede med glattede flader og tykkelser på omkring 8 mm. Et par skår er klart finere magret, finere glattet og tyndere (5 mm), og to af disse viser en kraftig krumning og knækket mellem hals og bug, hvor afstribningen starter. Her er formodentlig tale om skår fra tragtbægre. Nogle af furerne kan ses at være arrangeret i bundter.
-25 skår (139 g) har båndmønster. Heraf kan de 20 sagtens være fra samme kar, idet de har samme tykkelse ( 7 mm), glattede overflade, mellemgrove magring, overfladefarve og ens mønsterelementer og teknik. Der ses på disse glatte felter, skråskraverede felter lavet med tandstok (B2), felter med et lodret vinkelbånd i lavet med nærmere beviklet snor (B4), og felter med vinkler over hinanden lavet med tandstok eller furer (B7). På de øvrige skår er der desuden et eksempel på skråskravering med furer (B3) og lodret afstribning i et bånd (B10). (5 skår der kunne sammensættes sendt til foto).
-1 skår (20 g) har et helt rundt indtryk og skåret hører sandsynligvis til Kar 6.
-5 skår (13 g) har irregulære intryk, som ikke nærmere kan bestemmes.
-13 skår (82 g) har korte lodrette til skrå furer eller indtryk i en vandret række. Skårene er meget forskellige i karakter. Et skår viser en række af korte tætstillede streger og herunder lodrette bredere furer. Et skår har brede korte streger lavet med beviklet snor, et skår viser en vandret række af korte lodrette pindeindrids i det svage knæk fra hals til bug (nok et stort kar) og endnu et skår viser korte lodrette furer under en vandret fure lige i et mere markant knæk, nok mellem hals og bug. (¤2, R6).
-1 skår (4 g) har dels streger med små tværstreger på (L53).
-2 skår (6 g) har indtrykkede vinkler i et eller to vandrette parallelle rækker (R25, R34). Fint til mellemfint magrede. 6-7 mm.
-11 skår (47 g) har tætstillede parallelle vandrette dybt indstukne rækker af enten lodrette-skrå indtryk med pind eller et groft stempel, næsten vandrette furer eller halvcirkel/hesteskoformede indtryk. Overfladen er glattet, magringen mellemfin, tykkelsen 7-9 mm.
-3 skår (11 g) har flere parallelle furer lavet med beviklet snor. Mellemfin magring.
Nb. I prøven var der desuden 5 flintafslag og 2 stk ildskørnet flint. Dette udskilles nu som sit eget x-nr. x92.
Ornamentikelementerne kan delvist tidsbestemmes jfr. Saruppladsens relative kronologi (Andersen 1999).
B2 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B3 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup II-V, dvs. MN Ib-MN V.
B4 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B7 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup II-V, dvs. MN Ib-MN V.
B10 forekommer primært i Sarup I-III, dvs. TN C-MN II, men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.
B31 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.
R2 forekommer i hele Sarup, dvs. TN C-MN V, dog mest i TN C-MN III.
R6 forekommer primært i Sarup I og III, dvs. TN C-MN II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
R25 forekommer primært i Sarup III, delvist IV, dvs. MN II, delvist III, men kendes helt fra Sarup I-III, dvs. TN C-MN II.
R29 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup III-IV, dvs. MN II-III.
R34 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.
R51 forekommer primært i Sarup III, delvist i II og IV, dvs. (MN Ib)-MN II-(MN III), men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.
L53 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.
Samlet set tyder ornamentikken på en datering til Sarup I-III, dvs. TN C-MN II, primært MN Ib-II, hvilket svarer til ældre og mellemste tragtbægerkultur.
Specifikt fundsted: niv. 2, sydøst
