Om genstanden
En barnenæve stor lerklump. Lerklumpen er delt i tre 'lag' med hver sin brændinggrad. Det tykkest, ydre, lag er lyst rødt, tykkelse ca. 3 cm. Udvendig er en mindre del at dette ydre lag afstrøget, således at der er dannet en jævn flade. Næste, midterste, lag er mørkerødt (teglrødt), tykkelse ca. 10 mm. Det inderste og tyndeste lag er gråsort med let forglasset, stærkt opvarmet overflade, tykkelse 8 mm. Stykket stammer antageligt fra en digel, hvor den let forglassede side har vendt indad, og hvor den afstrøgne yderside repræsenterer en standflade. Desuden to små stykker af det yderste røde lag. Stykket har paralleller i fund fra OBM 4520 Galgedil.