Om genstanden
Et tyndvægget randskår mellemfint til groft magret gråbrunt-sortbrændt. Randen er udsvajet og kraftigt fortykket, på ydersiden ses en meget let facetering. Ca. 3 cm under randen ses omløbende vandrette furer. Et tykvægget randskår fra et stort kar. Rødbrændt meget groft magret porøst gods. Magringskorn op til 4 mm store. To små spaltede randskår, rødbrændt eroderet gods. På indersiden ses et par facetter. Et lille sideskår af rødbrændt mellemfint-groft magret gods, på den ene skårside ses ansats til skulder eller bugknæk. Syv små og mindre ukarakteristiske sideskår, formentlig fra samme kar som ovenstående randskår. Flere af skåre er kraftigt eroderet.