Om genstanden
5 sideskår, hvoraf det største måler 8 x 10 cm. Skårene stammer formodentlig fra minimum to forskellige kar. De tre skår er af tykt (1,1 cm), groftmagret gods med lys rødbrun - brun inder- og yderside. Det ene skår har en ru yderside, hvor der er påført en form for granitmagret belægning med et redskab der har lavet fine streger i et mønster på kryds og tværs. Der er formodentlig tale om en fin beklaskning.
De to andre skår er af lidt tyndere (0,6 cm), mere fintmagret, hårdt rødbrændt gods med en lys rødbrun yder- og inderside.
Dateringsgrundlag: Skårenes overfladebehandling med en form for beklaskning tolkes normalt som et tegn på yngre bronzealderdatering, men i dette tilfælde vurderes det, at der også godt kan være tale om skår fra ældre jernalder. X48 fra samme grube omfatter bl.a. et sikar med et hul i bunden og et skår af en smal båndformet hank.
Specifikt fundsted: FB, nordøst fra fladen.