Om genstanden
1 randskår og 18 sideskår. 1-1,7 cm tykke. Rød- til brunbrændte sider. Randen er lige afrundet og let afstrøget. Der ses en meget svag udsvajning i forhold til karsiden. Skårene er i gods ensartede. Det er sandsynlig, at de alle stammer fra ét cylinderformet forrådskar.
Formmæssigt kan randskåret henføres såvel til yngre bronzealder som ældre førromersk jernalder, mens magringen og de glatte sider på alle skår har en jernalder-karakter.