Om genstanden
10 sideskår med gul- og rødbrændte ydersider og gul- og brunbrændte indersider. De to største skår er ca. 6x3-5 cm store. Alle skår har en tykkelse omkring ca. 0,8 cm. De stammer muligvis fra ét kar. Skårene er groft magrede. Mens indersiderne er jævnt afglattede, fremstår ydersiderne mere ujævne. Skårene virker let omdannet, uden at f.eks. en sekundær brænding kan iagttages.
Datering: bronze-/jernalder, ud fra den grove karakter muligvis bronzealder.