Om genstanden
Større samling af skår ( ca. 1 kg ) hvori der kunne udskilles ni randskår, to hanke, 14 ornamenterede skår, et bundskår samt flere større og mindre sideskår, hvor det største måler 4x4 cm.
Randskårene er alle korte og ufortykkede, let udadbøjede og afrundede. Tre randskår stammede fra det samme kar og kunne måles til en randdiameter på 14 cm. Randskårene fremstår i et lysbrunt og lysgråt gods med en tykkelse på 6-8 mm. Magringen er overvejende fin. På baggrund af randfragmenterne kan der udskilles skår efter 5-6 forskellige kar. Hankene er båndformede med et fladt til tværsnit. tværsnit.
Ornamentikken består af Vandrette furer eller indtrukne streger hvorunder der ses et vinkel mønster lavet med samme furer og sregermed samme. Furerne er arrangeret i grupper af tre og de indtrukne streger af fire. De ornamenterede skår er i samme farve og gods som randskårene. Bundskåret har en diameter på 7-8 cm. og er med nedfra åben fod som x103. De resterende sideskår fremstår i samme gods som randskårene og tilhører formodentlig disse. Flere af sideskårene har et let rundet profil og ikke de markerede bugknæk.
Datering. På baggrund af kartyperne og ornamentikken dateres keramikken til slutningen af ældre romertid eller begyndelsen af yngre romertid.