Om genstanden
Seks randskår, to ornamenterede skår samt otte ukarakteristiske sideskår.
På baggrund af randskårene kan der udskilles fem forskellige kar. Randene er korte og ufortykkede, let til jævnt udfaldende og alle afrundede. To randskår stammer fra meget yndvæggede kar med en godstykkelse på 4 mm og en fin magring; begge i et gråt til gråbrunt gods. Begge stammer formodentlig fra hankekopper. De resterende rande har en godstykkelse på 5-6 mm og en fin magring; gråt og brunt gods. Det ene randskår stammer fra en meget lille kop eller miniature bæger med en randdiameter på 5 cm. Ornamentikken består af vandrette og skråtstillede furer i vinkelbånd. På et andet skår ses dele af en roset med en central finger grube med mindre indstik omkring. De resterende sideskår fremstår i brunt gods med en tykkelse på 8 mm og en fin magring.
Datering. På baggrund af randudformning samt ornamentik dateres keramikken til yngre romersk jernalder og antagelig den tidlige del.