Om genstanden
6 kar repræsenteret.
Kar 1 består af et sideskår med fæste til hank og et rand og ornamenteret bugskår med hank. Randen er fortykket og svagt facetteret. Hanken er båndformet med en svag tendens til x-form. Mundingsdiameteren på 11 cm. Godset er mellemgroft magret og tykkelsen er 6 mm, mens farven er brun. Ornamentikken består af tre vandrette furer, som udgår fra hanken.
Kar 2 består af to randskår. Godset er mellemgroft magret med en tykkelse på 7 mm, mens farven er gråbrun. Randen er fortykket og afstrøgen.
Kar 3 består af et enkelt randskår. Godset er fint magret med en tykkelse på 5 mm, mens farven er mørk grå. Randen er lige afstrøgen.
Kar 4 består af et enkelt randskår. Godset er mellemgroft magret med en tykkelse på 6 mm, mens farven er rødbrun. Randen er fortykket og svagt facetteret.
Kar 5 består af et enkelt randskår. Godset er mellemgroft magret med en tykkelse på 8 mm, mens farven er mørk grå. Randen er fortykket og rundet.
Kar 6 består af et enkelt større randskår (16 x 9,5 cm). Godset er mellemgroft magret med en tykkelse på 8 mm, mens farven er mørk grå. Randen er fortykket og lige afstrøgen. Randiameteren har været 32 cm.
Ud fra randenes og hankens form dateres keramikken til yngre førromersk til ældre romersk jernalder.
Specifikt fundsted: Fra snit II