Om genstanden
Kasse med påskrift 'Munkholmen, Tommerup'.
Der er ikke påskrevet noget nummer som reference til nærmere fundsted.
33 stykker flint, synes alt at være senonflint, dog er den største blok muligvis fynsk bryozoflint.
-3 blokke. Der er tale om enpolede blokke, som ikke er tilhugget hele vejen rundt. Typen kendes fra mange perioder. Den ene blok er af fynsk bryozoflint.
-2 kernearbejder. Det ene er 6,5 cm lang, ca. 2 cm tyk, spids i den ene ende, afbrudt i den anden. Stykket viser tosidig tilhugning fra den ene side, som skaber en 'søm'. Stykket må betegnes som et forarbejde til fx kerneøkse eller kernebor. Det andet stykke er ca. 11,5 cm x 3,3 x 2,6 cm og er nærmest trekantet i tværsnit. Der er en side uden tilhugning, men på de to andre sider ses tilhugningsspor. Stykket er patineret og kanterne let rundslebne af at have ligget i pløjelaget. Stykket må betegnes som et muligt kernearbejdet.
-1 skraber. Skiveskraber.
-3 stykker med mulig retouche. Der er dog flere af de øvrige flintafslag som også har retouche, men meget patielt og synes mere sandsynligt forårsaget af, at stykkerne har ligget i pløjelaget i længere tid, hvilket også giver sig til udtryk ved en patinering af en del af flinten. Et af de tre stykker med mulig retouche viser retouche langs et længere stykke af den ene langside. Et anden stykke viser retouche langs den ene side af flækken, hvis ende er spids. Retouchen er fin. Det tredje stykke viser retouche i distalenden, som en påbegyndt skraberretouche.
-2 brændte stykker, heraf en del af en brændt mikroflække (måler 1,7 x 1 x 0,2 cm). Hvidbrændte og krakelerede.
-9 flækker, hvoraf flere tydeligt kommer fra topolede blokke, mens andre kommer fra etpolede blokke. flækkerne er 1,2-2,2 cm brede. Flækkerne synes primært at være slået med blød eller indirekte teknik.
-12 flækkelignende afslag, som flækkerne.
-3 knækkede formodede flækker.
-3 mikroflækker eller dele af sådanne. 0,7-1 cm brede og den ene er 3,8 cm lang. Mikroflækker kendes fra maglemose- og kongemosetid.
-15 øvrige afslag, alle mere eller mindre flækkelignende. Ikke afslag fra kernearbejder.
Datering: Mikroflækkerne, som synes at være reelle mikroflækker pga. de parallelle sider og ryglinier samt dimensioner, peger på en datering til maglemose eller kongemosetid. Flækkerne med spor af at komme fra topolede blokke kommer ikke umiddelbart fra blokke med præparerede platforme, hvorfor der i højere grad må være tale om topolede ensidige blokke, som oftest forekommer i hamburg eller ahrensburgkultur. Kerneøkser mv. kommer fra maglemosekultur og fremad i tid. Samlet set peger dateringerne af flintmaterialet derfor på tidlig mesolitikum, formodentlig maglemosekultur.
Nb. i de medsendte lister står nr. 68 som skraber - dette kan være skraberen her fra x1.
Nb. i de medsendte lister står nr. 11 og 45 også som Munkholmen, hhv. kerneøkse og Skiveskraber, lille - disse kan også være nogle af ovenstående fund.