Om genstanden
Ubestemmelig forrustet jerngenstand fundet i overfladen af lavningen DLD med detektor af Torben Jørgensen.
Genstanden har en længde på ca. 6,5 cm et tilnærmelsesvist kvadratisk tværsnit (1 x 1 cm) med en let fortykning i den ene ende. Stykket er dog ikke bevaret i sin oprindelige længde.
I den bevarede ende af genstanden er der, vinkelret på længderetningen, isat et fladt stykke jern igennem stykkets "basis". Dette stykke er ca. 1,3 cm bredt og har en tykkelse på ca. 0,1 cm. Den oprindelige længde på stykket er ikke bevaret.
Det har ikke været muligt at finde paralleller til genstanden, hvorfor såvel datering som funktion er uvis.