Om genstanden
24 stk. keramik af forskellig slags og 2 stk. rødbrændt ler. Blandt keramikken findes en del gråbrændt - noget af det formodentlig fra kuglepotter - og enkelte rødbrændte (udvendigt) glaserede kandeskår. En del blødt brændte tidlige skår.
I en anden kasse fandtes en stor mængde keramik fra samme lag. Ud over en stor mængde gråbrændt keramik med fin magring og hårdt brændt, er der tre skår fra bunden/siden af en gråbrændt kande med store fingerindtryk langs bundens kant.
Lidt gråbrændt kuglepotte med riller på skulderen.
4 hanke fra gråbrændt kander, alle båndformede.
5 stk. rødbrændt uglaseret keramik, formodentlig fra kander.
1 stk. gråbrændt keramik med ornament af bølgestreger. Hårdt brændt med tynd skærv af fynsk sortgods-type.
1 stk. hank af stentøj med grå skærv og rødbrun glasur.
Rammedateringen for dette fund ville (bortset fra stentøjsskåret, der er lidt yngre end resten) blive ca. 1250-1350. Da hankene fra kanderne er båndformede (hvilket muligvis peger på 1300-tallet frem for 1200-tallet), og da der er fynsk sortgods blandt skårene, skal dateringen nok nærmest sættes til 1. halvdel af 1300-tallet. Hører stentøjsskåret med, skal dateringen nok hives lidt længere op i tid.
Specifikt fundsted: Fra kulturlag N for profil i AFØ
Fase: 1. halvdel af 1300-tallet