Om genstanden
CZ 1: Lerkar, større afpløjet lerkar, bevaret i indtil ca. 13 cm højde. Karret er treledet, tyndvægget og fintmagret, og randen let udadkrænget, ufortykket og lige afskåret (Albrectsen 1968 T. 39). Fra det jævnt afrundede bugknæk og op over skulderen ses brede, lave lodrette furer, som ved den diffuse overgang til den koniske hals afløses af tilsvarende vandrette furer. Rd. 22 cm. Bd. ca. 30 cm. Bunddiameter: 12 cm. C3.