Om genstanden
GP 1b: Lerkarskår, ca. 30 indtil 10 cm store skår af tyndvægget, fintmagret, sekundært brændt hankekar. Knap halvdelen af karret er til stede. Karrets korpus er let fladtrykt kugleformet, og herpå er en kort, let udadfaldende og ufortykket rand. Fra bugknækket til øverst på skulderen sidder en let x-formet hank med affasede kanter og trapezoidt tværsnit. Skårene stammer langt overvejende fra karrets overdel; en enkelt skårflage viser dog, at overgangen fra bund til side har været ret diffus. Ca. 4 cm fra hankens ene side ses en cirkulær grube med let forhøjet midterparti; antagelig har tilsvarende gruber siddet på den anden side af hanken såvel som under denne. Med udgangspunkt i den bevarede grube forløber tre smalle dobbeltfurer horisontalt omkring karrets overdel, således at det nederste sæt fortsætter under gruben, hvor det antagelig har strakt sig til en nu manglende grube her. Mellem de to øverste sæt ses skiftevis skråtstillede furebundter; det samme hænger under det nederste sæt. Højde ca. 10,7 cm. Randdiameter: 12 cm. Bunddiameter: 6 cm. Vægt: 252 gram. B2.
Specifikt fundsted: fundet i urne X1588