Om genstanden
Lansespids af jern, 21 cm lang, men ca. 0,5 cm af odden mangler og antaglig noget tilsvarende af døllen. Det svungne blad, der har markant midterribbe, er let bøjet mod odden. Æggen beskadiget som følge af korrosion. Bladtværsnit 6. Største bredde 4,3 cm, største tykkelse 1,5 cm. Døllen er rørformet i omrids, let oval i tværsnit (tværsnit 7) og indtil 2,1 cm i diameter. Midterribben fortsætter som en markering op ad døllen. Der er et sæt nittehuller i ægplanet (Ilkjær 1990a T. 25). B2-(C1b).