Om genstanden
GT 1a: Lerkarskår, ca. 20 meget kraftigt sekundært brændte og tildels forvredne skår af tyndvægget, fintmagret hankekar (Albrectsen 1968 T. 3). Skår fra hele karret er til stede. Bugknækket på det treledede kar er forholdsvis skarp, halsen kort, ufortykket og ganske svagt udadfaldende. En forholdsvis stor båndformet hank med let udvidede fæsteender er fastgjort fra bugknækket til kort under halsen; denne har afrundet rektangulært tværsnit. Øverst på skulderen er tre smalle, vandrette furer, og herunder ses ned mod bugen skiftevis skråtstillede, smalle furebundter. Muligvis afsluttes bæltet nedadtil af en vandret fure. I hvert fald på den ene side af hanken har der været en halvbueformet række af indtrykte gruber, og tilsvarende gruber har tilsyneladende været anbragt mellem furebundterne yderligere et par steder. En fuldstændig afklaring heraf vanskeliggøres dog af, at overfladen er præget af den sekundære brænding. Højde: Ca. 9,7 cm. Randdiameter: 10 cm. Bunddiameter: Ca. 8 cm. Vægt: 326 gram. C1.
GT 1b: Lerkarskår, ca. 10 indtil 13 cm store skår af tykvægget, groftmagret og delvis sekundært brændt hankekar; dele fra hele karret er til stede. Korpus er treledet med meget kort, lodret og ufortykket rand (nærmest Albrectsen 1968 T. 3). Fra det afrundede bugknæk til tæt under randen sidder en båndformet hank med afrundet, rektangulært tværsnit. Omkring nedre hankefæste ses tre groft indtrykte gruber. Rd. Ca. 14 cm. Bunddiameter: 7 cm. Vægt: + 300 gram. C1.
Beskrevet sammen med x1331.