Om genstanden
ca. 20 sideskår (det største måler 7 x 7 cm.), to bundskår og to randskår, der kan sammensættes. Det skønnes, at skårene stammer fra minimum to forskellige kar.
Kar I:
Ca. halvdelen af sideskårene, to bundskår og to randskår af mellemtykt (0,8 - 1 cm), groftmagret gods med en mørk brun eller lys gulbrun overflade. Randskårene er fra et treleddet lerkar med en tynd, afrundet, let udsvajet rand, dergår jævnt over i en konveks skulder. Mundingdiameter ca. 12 cm. Bundskårene er fra en flad bund med en diameter på 12 cm.
Kar II:
Dette kar er repræsenteret ved seksaf sideskårene, der er tyndere (0,7 cm) og mere fintmagrede end dem fra kar I. De er desuden ensartet lyst rødbrune og glatte i overfladen.
Datering: Keramikken dateres til førromersk jernalder ud fra rand- og karform.