Om genstanden
Bæltespænde med bevarede tekstilrester optaget i præparat. Fundet ved gravlagtes bækkenparti, grav AQQ (skelet x1573), mellem bækkenkammene, men trukket en smule mod venstre.
Materiale: Bronze med forgyldt forside og fortinnet bagside. Bagplade bestående af bronzeplade.
Form og dimension: D-formet, 28 x 35 mm
Bagplade: Rektangulær bagplade bestående af ombukket bronzeplade, 30 x 22 mm og 0,5 mm tyk
Tekstil: Ca. 18 x 11 mm stor tekstilrest bevaret på bagsiden af bagpladen
Ornamentik: To stiliserede fugle, hver liggende med ryggen udad, og nakken bøjet således at næbbet går ind under vingen og på den anden side griber fat om benet, mens foden med tre kløer/tæer griber fat om halen. Fuglene er placeret således at deres nakker støder op mod hinanden, og mellem deres hoveder er plads til spidsen af spændets dorn.
Stil: ???
Datering: 800-900 tallet
Jf. Skibsted Klæsøe, I. 1999: Borrestil/symmetrisk dyrestil (nordisk) 830-950.