Billede

Ler, Lerkarskår, randskår

Inventarnummer
OBM4532-X6

Om genstanden

Keramik fundet i sort lag (lag 2) fra anlæg Q. Gravet med skovl og graveske. Hovedparten fundet med graveske.
Omtrent 28 skår fundet, hvoraf 27 er sideskår eller bundskår. Keramikken er af forskellig karakter. Der er en fin vare med en tykkelse på 4 mm, en mellemfin vare på 5-7 mm, en mellemgrov vare på 9-10 mm og en grov vare på 12-15 mm.
Der er tale om skår fra mindst fem forskellige kar.

Kar 1: Består af tre sideskår og et randskår af den mellemfine vare. Skårene er hårdt brændt, men der forekommer afskalninger af overfladen.
Skårene er sortbrændte med et tyndt lag af rødbrunt eller gulligt slemning på dele af overfladen. Der er vandrette striber i leret efter vandret afstribning.
Magringen er meget fin (under ½ mm), med enkelte større korn på op til 3 mm i bredden.
Randskåret måler 45x53 mm og viser en let udsvajet ufortykket rand med lige afskåret kant, som primært kendes fra YRJ.
Ud fra randskårets krumning ser karret ud til at have haft en størrelse mellem 24 og 28 cm i diameter.

Kar 2: Består af tre sideskår af den fine vare. Skårene er hårdt brændt, men det tykkeste skår har afskalninger på indersiden.
Alle skårene er sortbrændte og de to af skårene mere ens tynde, mens alle har en lige fin, glat overflade, dog med spor af fin vandret afstribning.
Magringene er meget fin, og reelle korn kan ikke iagttages. Skårene er op til 31x24 mm store.

Kar 3: Består af et sideskår af den mellemgrove vare (10 mm).
Skåret er sortbrændt med sort inderside og overfladen er grønligt gul. Der er ingen spor af afstribning. Skårene er ret hårdt brændt.
Magringen er mest fin på under ½ mm, men der er enkelte korn på 1 mm. Skårene er op til 38x45 mm store.

Kar 4: Består af tre sideskår af den mellemfine til mellemgrove vare (7-10 mm).
Skårene er sortbrændt med sort inderside og en brunsort let ru overflade. Det ene skår viser spor af vandret afstribning. Yder- og inderside er jævne, med få afskalninger af overfladen på det ene skår. Skårene er ret hårdt brændt.
Magringen er mest fin på under ½ mm, men der er enkelte korn på 1-3 mm. Skårene er op til 37x48 mm store.

Kar 5: Består af 16 sideskår af den grove vare.
Skårene har en gråsort og en rødbrun overflade. Der er mange afskalninger, og på visse skår er den rødbrune overflade jævn, mens den gråsorte overflade er jævn på andre skår. Skårene er ikke så hårdt brændt, som skårene fra de øvrige kar. Ingen skår viser reel krumning, hvorfor det er usikkert, om de reelt stammer fra lerkar, eller fra en anden lerkonstruktion. Der er spor af tynde strå eller andet plantemateriale på den ujævne side på flere af skårene, og det er ikke umuligt, at det drejer sig om lerkliningsfragmenter fra en konstruktion.
Magringen er hovedsageligt fin med korn under ½ mm, men der er også enkelt korn op til 1 mm tykkelse.

Specifikt fundsted: sort lag

Tilknyttet sag

Brunsegårdsvej OBM4532

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Daguerreotypi af H.C. Andersen

Portræt

Daguerreotypi af H.C. Andersen

1850

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.