Om genstanden
Fire små lerkarskår, 1-2 cm store. Randskåret er 0,4 cm tykt gråbrunt, helt fint magret med fint glattede overflader. Randkanten er lige afskåret. De øvrige skår er fragmenterede og små - men det ene har en noget større tykkelse, der antyder, at det kommer fra et andet kar. I overfladen af randskåret er et muligt kornaftryk.
Skårene kan ikke dateres nærmere end oldtid, men skulle de bedømmes, ville en datering til jernalder, muligvis romersk eller germansk jernalder, være mest plausibel.