Om genstanden
126 lerkarskår.
110 sideskår, hvoraf to har fureornamentik, en har en ornamentliste med indtrykkede gruber. Keramikken er gennemgående fint magret, men varierer i overfladestruktur og tykkelse. Skårene stammer øjensynligt fra mindst fem forskellige kar. De fleste skår har en glattet eller fint glattet til glittet overflade, mens omtrent en trediedel har fint magret men mere eller mindre groft beklasket yderside. Et sideskår viser overgangen fra fint glattet overflade til beklaskning. De beklaskede skår er ca. 1 cm tykke, mens en del af de glattede skår er 0,8-1 cm tykke, men også forekommer på tyndere karsider. De glittede skår er primært på tyndere skår, fx 0,4 cm tykke, mens de også forekommer på tykkere skår på 0,7-1 cm. Det ene ornamenterede skår viser på hele skårets overflade tynde krydsgående furer. Det andet ornamenterede skår viser i det ene hjørne skå af krydsgående, muligvis let buede bundter af tynde furer. Skåret med den grubeornamenterede liste er kun bevaret i form at et lille stykke af listen.
1 bundskår ned en klart afsat bund.
15 randskår. De fleste er ret små. Skårene stammer fra mindst fem forskellige kar. Der er rande med afrundet eller lige afskåret rand, og de er enten svagt udsvajede rande de øverste ca. 2-3 cm, mens en række randskår viser rande, der formodentlig er fra kar, hvor randen går lodret op - eller er indsnævret i fht. karrets bug. Nb. tre små randskår kan sammensættes.
Randskårene og beklaskningsgraden kunne i lige så høj grad være FRJ som YBA, mens de ornamenterede skår snarere antyder YBA.