Om genstanden
Lansespids, som efter det korte ophold i jorden var ganske opblæret og forrustet i overfladen med fastrustede brændte benstumper. (Lag 4, teg 2 og 3).
Efter undersøgelsen af østlige halvdel i 1993, blev lansespidsen anbragt tæt op ad profilet i den nordlige udkant af ligbrændingsgruben, stående med odden nedad som det kendes fra udgravningen af romertidsgrave på Fyn. Her fandtes spidsen ved undersøgelsen i 2013 - men nu meget voldsomt omdannet af rust. Der havde således dannet sig en næsten 10 cm bred bræmme af rustfarvning helt ind i ligbrændingsgruben og ud i undergrundsmaterialet - udvaskede jernsalte fra spidsen. Hertil kommer, at spidsen var så skrøbelig, at den brækkede i tre stykker under optagningen. Største stk. er 12 cm. I tværsnit måler klumpen indtil 6x4 cm, og lansebladet ses tydeligt midt i konkretionen af sand, småsten og trækul.
