Om genstanden
4 randskår, heraf to sammenlimede, 15 sideskår, heraf 13 ornamenterede. Skårene antages at repræsentere 1 eller 2 kar, tragtbæger. Diameter ved rand ca. 28 cm og ved hals/bug vendepunkt ca. 24 cm. Umiddelbart under randen ses korte indstik, herunder uornamenteret hals. Den øvre bugdel er rundet og afsat fra hals. Fra vendepunkt hals/bug udgår lodretindridsede streger. Disse er anbragt i brede bånd afbrud af smalle bånd med kortere indridsede streger, hvorved der nedenfor opstår blanke felter mellem de lange streger. Det ene uornamentere skår er ca.10 cm højt og med største bredde på ca. 9,5 cm. Det er fra en udsvajet underdel af et kar af samme størrelse, som de ornamenterede skår, og muligvis er skårene fra samme kar.
Ved skårene ligger mærkeseddel med angivelse A1389, hvorefter i hævet skrift står 35, som muligvis er udstreget.